Lav skat i Schweiz

Schweiz har et særdeles liberalt skattesystem,  som kaldes ”Pauschalbesteuerung” eller på engelsk ”Lump Sum Taxation”. Det er en skattestruktur, Schweiz tilbyder formuende personer, der flytter til landet.

Personer, der ønsker at flytte til Schweiz, skal som det første søge om opholdstilladelse hos myndighederne. I forbindelse med tildeling af opholdstilladelsen bliver man efterfølgende skattepligtig til Schweiz. Skatten beregnes af personens globalindkomst (hele verden) under hensyntagen til de lokale dobbeltbeskatningsaftaler og skal betales til henholdsvis kommune, amt (kanton) og stat.

Leveomkostningerne bestemmer skatten
Under bestemte forudsætninger tillader det schweiziske skattesystem dog, i stedet for den almindelige beskatning, en beskatning udmålt efter de faktiske leveomkostninger – også kaldet ”Pauschalbesteuerung” eller pauschal-beskatning (red.). Denne, for os danskere usædvanlige beskatning, kan give store reduktioner i ikke mindst indkomst- og formueskatten. Reduktionen findes ikke i skatteprocenterne, som er næsten identiske, men derimod i det skattemæssige beregningsgrundlag, som kun omfatter en del af skatteyderens indtægter og formue.

En ophævelse af den almindelige beskatning er enkel, idet en pauschal-beskatning automatisk går forud hos myndighederne. De fleste kantoner i Schweiz har ligesom staten (Bund) mulighed for at gøre brug af pauschal-beskatningen. Det er her værd at bemærke, at enkelte kantoner har autonomi og deraf selvbestemmelse. Det er dog vores opfattelse, at de fleste kantoner analogt følger retningslinierne, der er udfærdiget af staten. Vi bemærker dog, at fem kantoner har ophævet pauschal-beskatningen – det drejer sig om Schaffhausen, Appenzell Ausserrhoden, Basel-Land, Basel-Stadt og Zürich.

Forudsætninger for pauschal-beskatning i Schweiz
Personer, der flytter til Schweiz, må som hovedregel ikke være erhvervsaktive i landet for at blive beskattet efter de faktiske leveomkostninger. Desuden må man ikke være schweizisk statsborger og bo eller have boet i Schweiz indenfor de seneste 10 år.

Beregning af pauschal-beskatning
Den årlige skat bliver som ovenfor beskrevet fastsat ud fra de faktiske leveomkostninger. Herunder findes også omkostninger til forplejning, beklædning, husleje, uddannelse m.m. I praksis er det dog næsten umuligt at opgøre alle leveomkostninger, og derfor anvendes ofte den månedlige husleje x 5 som pauchal-beskatningens minimumsbeløb.

Pauschal-beskatningens minimumsbeløb skal dog altid være højere end den såkaldte kontrolberegning – også kaldet skyggeberegning.

Personer, der bliver pauchal-beskattet, er i øvrigt fritaget for at skulle indberette udenlandske formuer og indtægter. Det er dog nødvendigt at oplyse myndighederne om bruttoformuen og bruttoindtægter fra schweiziske kilder, således at kontrolberegningen kan foretages korrekt.

Tilpasset pauschal-beskatning
Anses en person for bosiddende og skattepligtig i Schweiz skal man i tilfælde af indtægter fra udlandet betale kildeskat. Man kan dog som dansker med fordel benytte dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Schweiz, som beskriver, hvem der har beskatningsretten. For aktieudbytter gælder for eksempel, at det er Schweiz, der har retten.

Vælger en person at gøre brug af dobbeltbeskatningsaftaler, skal man huske på, at det udløser en modificeret pauschal-beskatning og kræver, at alle indtægter fra dobbelbeskatningsaftaler skal medtages i kontrolberegningen og ikke kun indtægter, der præliminært er beskattet ved kilden.

I forbindelse med beregningen af den modificerede pauschal-beskatning gælder afslutningsvis, at den endelige skat som hovedregel bestemmes ud fra den højeste af følgende beregninger.

Har du spørgsmål eller ønsker du rådgivning er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os!