Hvis man står for at købe fast ejendom i Schweiz i form af hus eller ejerlejlighed, så findes der to udbydere i Schweiz. Lånemarkedet i Schweiz er anderledes end i Danmark, hvor man blot kan opsøge et realkreditinstitut. Realkreditinstitutter som BRF, Nykredit eller Totalkredit findes ikke i Schweiz. De to udbydere i Schweiz er banker og forsikringsselskaber, der baseret på egne og FINMA (Finanzmarktaufsicht) -regler tilbyder lån – disse lån kaldes „Hypotheken“.
Forsikringsselskaberne er billigst i Schweiz
I mange år var det bankerne, der havde den største markedsandel. Denne tendens er dog ved at ændre sig på grund af det lave renteniveau. Det lave renteniveau har medført en øget interesse for lån med længere løbetid. Låntageren får herigennem en øget sikkerhed, da rentens niveau bibeholdes, også når renteniveauet igen begynder at stige.
Fastforrentet huslån i Schweiz
En anden fordel ved et fastforrentet lån er, at det er lettere at forudse de fremtidige udgifter og dermed lave et budget, hvilket giver overblik og en mere enkel privatøkonomi til gavn for familien.
Billige huslån i Schweiz
I Schweiz er et huslån med lang løbetid som regel på 10-15 år, hos enkelte forsikringsselskaber endda op til 25 år. De billigste udbydere af dette produkt er ifølge de normale forbrugerportaler forsikringsselskaber, som eksempelvis Swiss Life. Ved lån med kortere løbetider – eksempelvis 1-5 år – er det normalt bankerne, der er de billigste.
SwissFex – huslån i Schweiz
Er du interesseret i et billigt huslån i Schweiz så prøv at se denne film angående portalten SwissFex.
Lavere rentemarginal i et forsikringsselskab
Grunden til, at forsikringsselskaberne er billigst med de lange huslån skal findes i den måde, hvorpå forsikringsselskaberne skaffer deres lånekapital. Dette sker fra deres pensionskunder, der sparer op i pensionsprodukter igennem mange år. Disse opsparede midler bliver blandt andet brugt til at låne ud til huskøbere. Differencen mellem indlån og udlån kaldes rentemarginalen. Netop rentemarginalen er lettere at risikostyre i et forsikringsselskab, da forsikringsselskaberne i deres indlånsprodukter – i modsætning til bankerne – arbejder med garanterede indlånsrenter. I bankerne er renterne som bekendt variable og ændrer sig løbende.
Rådgivning om lån i Schweiz
Overvejer du at købe bolig i Schweiz eller blot forny et eksisterende huslån i Schweiz, gør du klogt i at søge rådgivning. Det drejer sig om at finde den laveste risiko og rente på sit huslån, men også en model med minimal skattebelastning er en fordel. I forbindelse med laveste skat er det for eksempel sjældent en fordel at afdrage direkte på lånet. Du er velkommen til at kontakte alpelandet.dk, hvis du vil vide mere herom.