De fleste personer i Schweiz er omfattende forsikret. I gennemsnit betaler en familie 21% af familiens husholdningsbudget til forsikringer. Denne store udgiftspost skyldes ikke mindst sygeforsikringen (Krankenkasse), som er den suverænt tungeste post på budgettet.
For en privatperson er de hyppigste forsikringer lønsikring, livsforsikring, skadesforsikringer (indbo, bil, ansvar etc.) samt sygeforsikringer (Krankenkasse).
Obligatoriske forsikringer i Schweiz
Generelt er det i Schweiz obligatorisk at betale til den statslige pension (AHV), pensionskassen (BVG), sygeforsikringen og forskellige ansvarsforsikringer.
Lejlighed i Schweiz
Hvis man lejer en lejlighed, er det en fordel at tegne en indboforsikring kombineret med ansvarsdækning. Indboforsikringen dækker skader ved brand, vand og tyveri. Ansvarsforsikringen dækker skader, man ved uheld forvolder på en anden person eller persons genstand.
Bil i Schweiz
Enhver person, der ejer en bil, skal som minimum tegne en ansvarsforsikring. Det giver en dækning, såfremt man med bilen forvolder skader på andre personer eller genstande. Hvis man er i besiddelse af en værdifuld bil, anbefales det at tegne en kaskoforsikring, dermed erstattes også ens egen bil, hvis man har et uheld.
Lønsikring i Schweiz
Man tror det næsten ikke men hos cirka 90% af alle invalide er årsagen ikke en ulykke men sygdom. Af den grund vælger mange en god lønsikring for at give sig selv og sin familie et optimalt sikkerhedsnet såfremt det bliver nødvendigt. Prøv at se denne film om lønsikring i Schweiz for mere information.
Har du spørgsmål eller ønsker du rådgivning er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os!