Lav en businessplan
En businessplan kaldes også forretningsplan. Ved at udarbejde en businessplan tvinges man til at undersøge en række vigtige forhold før en etablering. Det kan være omsætningskanal, netværk, likviditetsbudget, marketing, omkostningsniveau osv. Starter man et firma uden en plan, taber man hurtigt overblikket og kontrollen. Endvidere er en businessplan ofte et nødvendigt redskab overfor myndigheder og banker.

Startkapital
I Schweiz er det muligt at benytte sine pensionsmidler som startkapital for et enkeltmandsfirma. Det kan dog vise sig at være et “selvmål“, idet pengene, der er beregnet til pensionsalderen, således  forsvinder. Ligeså betyder det ofte en begrænset eller ingen dækning i tilfælde af uarbejdsdygtighed eller dødsfald. Der er dog samtidig visse skattefordele ved denne finansieringsform hos den enkelte person. Du er velkommen til at kontakte Jan Bo Larsen, hvis du vil vide mere om din situation.

Etablering af selskab i Schweiz
Hvert firma/selskab har brug for en juridisk form. Den mest anvendte form er enkeltmandsfirma, efterfulgt af GmbH og AG. Kriterierne for valg af selskabsform er blandt andet hæftelsesform, løbende omkostninger og beskatning. For selskaberne GmbH og AG hæfter man kun med den indskudte kapital. I et enkeltmandsfirma hæfter man med hele sin personlige formue i tilfælde af en konkurs.

Handelsregister
Registreringen af et enkeltmandsfirma i Handelsregisteret er først nødvendig fra en omsætning på CHF 100.000 om året. Det anbefales dog at anmelde sig tidligt, idet bekræftelsen fra Handelsregisteret (”Handelsregisterauszug”) ofte skal forevises hos banken, posthuset, telefonselskabet osv. i forbindelse med en opstart.

Moms i Schweiz
Fra en årlig omsætning på CHF 100.000 skal der laves et momsregnskab. Det anbefales at undersøge fordele og ulemper ved en frivillig tilmelding, afhængig af aktiviter og anskaffelser.

Forsikring i Schweiz
I et nødstilfælde er det vigtigt, at en nystartet virksomhed er optimalt forsikret. Det anbefales derfor at budgettere med et fornuftigt beløb til forsikring af forskellige risici. Nogle forsikringer er obligatoriske, afhængig af den juridiske form. I Schweiz betragtes indehaveren af et enkeltmandsfirma blandt andet som ansvarlig for sin egen socialforsikring. Hos et GmbH eller AG er selskabet ansvarlig for de ansattes socialforsikring. Det vil sige, som selvstændig i et enkeltmandsfirma har man flere sociale bidrag, der skal betales, da man både er arbejdsgiver og arbejdstager. Det drejer sig blandt andet om en tilmelding hos SVA (”Sozialversicherungsanstalt”).

Har du spørgsmål eller ønsker du rådgivning er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os!

Indlægget Enkeltmandsfirma i Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.

Arbejdsstyrken i Schweiz er fordelt med 69% i servicesektoren, 25% i forarbejdningsindustrien, 10% i energi- og byggesektoren samt 3% i fiskeri samt land- og skovbrug.

Schweiz hører indenfor finansindustrien til et af verdens vigtigste lande. Det skyldes ikke mindst den specielle schweiziske bankhemmelighed og professionel kapitalforvaltning. I dag bliver cirka 1/3 af verdens private penge forvaltet fra Schweiz.

Landbrug
Cirka 38% af jorden i Schweiz bliver dyrket af bønder. Denne begrænsede udnyttelse af jorden betyder, at Schweiz ikke helt kan dække sit eget fødevareforbrug. Derfor bliver der importeret mange udenlandske fødevarer, hvilket har medført, at staten udbetaler store tilskud til landbruget. De fleste landbrug i Schweiz er mindre familielandbrug, og stordrift er et sjældent syn.

Hovedprodukterne er sukkerroer, hvede, kartofler, æbler og vindruer. Hvor der findes gode klimatiske betingelser, det gælder især sydvendte bjergskråninger, bliver der flittigt plantet vindruer. Et andet vigtigt landbrugsprodukt er mælk og ost. Bestanden af nyttedyr begrænser sig til kvæg, grise og får.

Skovbrug og fiskeri
En stor del af landet er dækket af skov. Det er derfor ikke unaturligt, at skovbrug spiller en vigtig rolle. Skovene i Schweiz lider dog også under forurening og skovdød, præcis som i resten af verden. Træ fra de schweiziske skove bliver brugt til forarbejdning, brænde og papir.

Fiskeriet i Schweiz har kun lokal betydning, og der findes kun enkelte erhvervsfiskere i landet. Fangsten udgør primært foreller, der fanges i Geneve-søen, Neuenburger-søen, Boden-søen samt i forskellige floder.

Råstoffer
I Schweiz findes der næsten ingen råstoffer. Ved siden af salt og kalk til cementproduktion bliver alle råstoffer til det schweiziske erhvervsliv importeret.

Industri
Næsten en fjerdedel af alle erhvervsdygtige schweizere arbejder i forarbejdningsindustrien. Kendetegn for denne branche er høje produktionsomkostninger og stor eksport. De vigtigste industrigrene er maskinfremstilling og pharma såvel som finmekanik og optik. Produktionen af ure er  industrigrenen med kraftigste eksport. Schweiz eksporterer hvert år 28 millioner ure.

Valuta og banker
Valutaen i Schweiz er schweizerfrank – CHF. Der går 100 rappen til en frank. Den halvstatslige schweiziske nationalbank er også stedet, hvor pengene bliver trykt. Banken er ejet af kantoner,  banker m.m. Die schweiziske banker bliver på grund af landets politiske og valutariske stabilitet regnet for en sikker havn hos mange internationale investorer. Det private bankvæsen er en hovedindtægskilde for landet, og det vigtigste finansielle centrum er Zürich efterfulgt af Geneve.

Udenrigshandel
De største importartikler i Schweiz er maskiner, biler og kemikalier. På eksportsiden er det også maskiner samt pharma, ure og kemiske produkter. De vigtigste samhandelspartnere for Schweiz er Tyskland, Frankrig, Italien, England, USA og Japan.

Infrastruktur
I Schweiz er jernbanen elektrificeret og udgør 5200 km. og 57% af jernbanenettet er statsligt ejet. På grund af den centrale beliggenhed spiller Schweiz en vigtig rolle som transitland for Mellem-, Vest- og Sydeuropa.

Vejnettet er nu udbygget til over 71.000 km. hvoraf 1.500 km. er motorvej. Transporten af gods finder også sted på Rhinen eller med fly fra lufthavnene Zürich-Kloten, Geneve-Cointrin eller Basel-Mühlhausen.

Energi
Der findes i Schweiz et fantastisk potentiale med vandkraft. Dette er også godt udnyttet og hele 60% af den schweiziske elektricitet stammer fra vandkraften. Derudover bliver 35% af energien fremstillet igennem fem forskellige kraftværker i landet.

Har du spørgsmål eller ønsker du rådgivning er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os!

Indlægget Generelt om Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.

Arbejdsløshedsforsikring i Schweiz
Skulle man blive ramt af arbejdsløshed er „sikkerhedsnettet“ anderledes og bedre end i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at arbejdsløshedsforsikringen (ALV) er obligatorisk i Schweiz. Bidragene til forsikringen afregnes automatisk af arbejdsgiveren og deles 50/50 mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Bidragene er således en del af de sociale ydelser i den såkaldte første søjle og udgør cirka 2,2% af den AHV (Alters- und Hinterlassenenversicherung) registrerede løn.

Fritaget for den obligatoriske arbejdsløshedsforsikring i Schweiz er som hovedregel:

–       Bestemte personer indenfor landbruget

–       Mænd og kvinder som har nået den offentlige pensionsalder

For at man kan komme i betragtning til arbejdsløshedsdagpenge, skal man endvidere opfylde følgende krav:

–       Være arbejdsløs

–       Være omfattet af en finansiel målbar arbejdsløshed

–       Være bosiddende i Schweiz

–       Ikke have nået den officielle pensionsalder

–       Have arbejdet i minimum 12 måneder

–       Være til rådighed for arbejdsmarkedet

Arbejdsløshedsdagpenge i Schweiz
Beløbet, man får udbetalt, kaldes arbejdsløshedsdagpenge eller blot dagpenge. Hvor meget der udbetales, beregnes ud fra AHV-lønnen (den forsikrede løn) i de foregående 6 eller 12 måneder.

Hvor meget udbetales?
Ud fra en gennemsnitsberegning  beregnes dagpengene, og den forsikrede løn kan maksimalt udgøre CHF 10.500 pr. måned. Der bliver herefter udbetalt 70% af den forsikrede løn i højest 24 måneder. 80% af den forsikrede løn kan udbetales, hvis den arbejdsløse har hjemmeboende børn under 25 år. Efter arbejdsløshedsdagpengeperioden kan man ansøge om kontanthjælp, såfremt man ikke har fundet et nyt job.

Eksempel 1:

En person, der afskediges med en løn på CHF 150.000 p.a., kan maksimalt modtage 126.000 (maksimum) x 70% = 88.200 om året i to år.

Eksempel 2:

En person, der afskediges med en løn på CHF 75.000 p.a., kan maksimalt modtage 75.000 x 70% = 52.500 om året i to år.

Venteperiode ved arbejdsløshed i Schweiz
Udbetaling af dagpengene sker efter en karenstid. Karenstiden er afhængig af den forsikrede løn og udgør normalt 5 – 20 dage efter fratrædelsen.

Husk på, at såfremt man ikke melder sig arbejdsløs senest dagen efter man er fratrådt, reduceres udbetalingsperioden.

Ønsker du mere information til dette thema kan du gerne besøge denne hjemmesiden SWI.

Har du spørgsmål eller ønsker du rådgivning er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os!

Indlægget Arbejdsløs i Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.

Tal for 2015 viser en vækst i BNP på 0,9% og en arbejdsløshed på kun 3,4%.

KMU i Schweiz
Rygraden i det schweiziske erhvervsliv er de mindre firmaer kaldet KMU – ”Kleine und Mittlere Unternehmen”. Disse udgør hele 99% af alle schweiziske virksomheder. De beskæftiger over 2 millioner personer eller over 2/3 af alle erhvervsaktive i Schweiz.

Aktieselskab og anpartsselskab  i Schweiz
Grunden til de mange KMU’er er sikkert den milde dobbeltbeskatning af dividender og den gunstige beskatning af kursgevinster samt den enkle process omkring stiftelse af selskaber som GmbH og AG.

Et aktieselskab (AG) eller anpartsselskab (GmbH) behøver blot:

• En stifter
• En aktionær eller anpartshaver
• En bestyrelse, hvoraf en person skal have bopæl i Schweiz
• En postadresse og direktør i Schweiz
• Indskudskapital på CHF 100.000 for et aktieselskab eller 20.000 for et GmbH

Har du spørgsmål eller ønsker du rådgivning er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os!

Indlægget Selskab i Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.

Calvin og urene
Historien om urene stammer helt tilbage fra Calvinperioden, hvor det var forbudt at bære smykker, men brugen af ure var accepteret, idet de ansås for nyttige. Erfarne guldsmede og juvelerere udnyttede disse omstændigheder og udviklede urindustrien til det, den er i dag. Urene ses i dag ofte mere som værdifulde kunstgenstande end en almindelig brugsgenstand.

I forbindelse med massakren på tusinde franske protestanter (Bartholomæus-natten 1572) flygtede overlevende til omkringliggende lande. Det omfattede også den calvinistiske højborg Geneve, der pludselig blev hjemsted for flygtende Huguenotter. Således befandt der sig pludselig mange urmagere, der medbragte en kostbar viden.

Urmagere i det vestlige Schweiz
De fleste urmagere befandt sig – og befinder sig i øvrigt – stadig i det vestlige Schweiz. Det gælder især områderne Geneve, det nordlige Waadtland, Neuenburg (Neuchâtel), Biel, Berner Jura og Jura. Årsagen hertil er ikke mindst det geografisk nærliggende Frankrig og Geneves position som messe- og handelscentrum. Under kraftig indflydelse af de flygtede Huguenotter blev Geneve i slutningen af det 16.århundrede et vigtigt centrum for urproduktion. I forbindelse med Huguenotternes søgen efter områder, hvor de kunne udøve deres erhverv og dyrke deres religion på deres modersmål, opstod der også i Neuenburg et centrum for urindustrien.

I 1860 arbejdede mere end en fjerdedel af indbyggerne i Neuchâtel, La-Chaux-de-Fonds og Le Locle indenfor urindustrien.

Urmagerens navn
Siden urindustriens opståen har det været almindeligt at opkalde de producerede ure efter urmageren selv. Det er derfor naturligt, at mange af de i dag eksisterende urmærker bærer familienavne som Blancpain, Frederic Piguet, Patek Philippe, Ulysse Nardin, Breitling, Vacheron & Constantin samt Piaget. Disse urproducenter har igennem deres præcise teknologi og omfattende håndværkskunst opnået international anerkendelse og har præget det schweiziske omdømme til det, det er i dag.

I Schweiz findes der et utal af urmuseer, og det vil være for omfattende at nævne alle her på denne side. Det er dog muligt at finde værdifuld information ved at klikke her. Andre relevante informationer til dette tema findes på det schweiziske forbund for urindustrien.

Har du spørgsmål eller ønsker du rådgivning er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os!

Indlægget Ure i Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.