Noget af det, der står øverst på sommerturisternes ønskeseddel, er vandreture. Schweizerne er også selv glade for at vandre, og der findes et kæmpe net af vandreveje (35.000 km.), der alle er afmærkede. Dette gælder både i lavlandet og i bjergregionerne, der er udførligt beskrevet med kort og de klassiske gule skilte.

Bjergvandring i Schweiz
Med den rigtige udrustning kan man klare almindelige vandringer på egen hånd. Husk at medbringe gode vandresko eller -støvler, let regntøj, varm trøje og en lille rygsæk med proviant. På de traditionelle vandreruter kan alle deltage, det kræver blot godt fodtøj. De egentlige bjergvandringer stiller større krav til konditionen og kræver bjergstøvler. Det drejer sig her om de gule skilte med en rød/hvid spids. Alpine vandringer og gletschervandringer har en blå spids på det gule skilt og skal foretages med en bjergfører.

Bjergklatring i Schweiz
Denne disciplin skal læres og trænes. Det er muligt at deltage i feriekurser for begyndere og viderekomne i store dele af Schweiz. Berømt for bjergklatring er Grindelwald, Meiringen, Pontresina eller Braunwald.

Slow-up
Den nye happening slow-up findes efterhånden hyppigt i Schweiz. På bestemte dage er en naturskøn strækning på eksempelvis 30 km. spærret for trafikken. Det giver familier, unge og ældre mulighed for at cykle eller blot bevæge sig i naturen. For det meste foregår slow-ups om søndagen og er ledsaget af fest og livsglade personer. I 2005 var der 310.000 deltagere i slow-ups rundt omkring i Schweiz. For mere information se www.slowup.ch

Cykling i Schweiz
Cykelture og cykelferier er blevet meget populære, eventuelt kombineret med vandringer. Disse kan nemt gennemføres i Schweiz, hvor over 200 banegårde har cykler til udlejning, og disse kan afleveres på en anden station. I fremmarch er bjergture på mountainbike, hvor der findes uendelige muligheder, både for begyndere og øvede. Læs mere på www.veloland.ch og www.singletrail.ch

Inlineparadis
I kanton Thurgau og ved Bodensee finder man et eldorado for inlineskatere og cykelentusiaster. Her findes en behagelig topografi som den danske med udsigt til vand, skov og alper med sne. Thurgauerne har lavet specielle skaterruter (200 km.), hvor der er sørget for optimal sikkerhed og minimal trafik. Inlineruterne er forbundet med den offentlige trafik, så man har mulighed for blot at skøjte ud i naturen på en afmærket rute og eventuelt tage toget tilbage. Læs mere på www.ostschweiz-i.ch og www.swiss-skate-map.ch

Vandsport i Schweiz
De mange søer og floder i Schweiz bliver ikke kun brugt til at svømme, sejle eller surfe i. Det er også muligt at flodsejle med kano eller kajak, for eksempel på floderne Aare, Thur, Reuss, Ticino.

Riverrafting kan også arrangeres med gummibåd i floderne Vorderrhein, Saane, Simme, Aare og Inn. Vandet kan dog være koldt, og det er derfor nødvendigt med en neoprendragt.

Nyt er hydrospeed, hvor man med hjelm og gummidragt suser på en svømmepude ned ad en brusende flod. Dette kan normalt praktiseres i Saane-flode mellem Saanen og Chateau d´Oex.

Tennis og golf i Schweiz
I stort set hver by og på mange hoteller findes der en tennisbane. Sporten er meget populær og dyrkes flittigt. Golf er også i fremmarch, og det er muligt at kombinere en tur i naturen med en fantastisk udsigt. Som noget nyt tilbydes der også vintergolf, blandt andet i Arosa og Engadin. Læs mere på www.swissgolfhotels.ch

Vinter i Schweiz
I alle højereliggende områder kan der dyrkes vintersport. Den omfatter alt lige fra skisport, bobslædekørsel, curling, skøjteløb, kaneture og meget mere. For snowboardere er der selvfølgelig indrettet særlige pister og pipes for at imødekomme et voksende behov.

Sprogkursus i Schweiz
Ønsker man en mere social aktivitet, kan det måske være en ide med et sprogkursus. Schweiz tilbyder mulighed for at udnytte de fire sprog med naturoplevelser i en smuk egn. Der findes mange forskellige kurser på universiteter, skoler eller som privat undervisning. Et godt sted at starte er på ”Migros Klubschule”, som tilbyder mere end 30.000 kurser fordelt på 54 steder i Schweiz, læs mere på www.klubschule.ch

Wellness
Noget, der vinder meget frem i Schweiz er wellness. Begrebet stammer fra de engelske ord ”well being” og ”fitness” og kan dyrkes af alle personer uanset alder, kondition eller baggrund. Det drejer sig om ens velbefindende – både fysisk og psykisk. Denne noget luksusprægede aktivitet tilbydes på flere hoteller og kursteder med boblebad, sauna og massage. Wellness bygger oprindeligt på fire søjler:

1. Rigtig ernæring.
2. Individuel tilpasset bevægelse.
3. Mental afslapning og antistress
4. Forholdet mellem natur og nydelse

For mere information besøg www.swisswellness.ch

Indlægget Aktiviteter i Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.

Mere plads til dyrene
I 1992 blev et nyt koncept for den zoologiske have i Zürich forelagt. Arealet blev fordoblet og antallet af dyrearter skulle bibeholdes. Desuden blev hvert bur og hegn ændret for at optimere dyrevelfærden. I stedet for at vise flere dyrearter er det hensigten at vise gæsterne dyrearternes oprindelige omgivelser – det vil sige indretninger som kendes i Europa, Sydamerika, Afrika og så videre.

Masoala-regnskoven i Zürich
I sommeren 2003 blev en indendørs regnskov åbnet i den zoologiske have i Zürich. Denne kaldes Masoala. Det er Europas største regnskov. Regnskoven forsøger at genskabe et varmt og fugtigt klima. I regnskoven findes udelukkende plantearter fra Madagaskar, der lever under et specielt lysindfald og tag af specialfolie. I regnskoven findes 42 forskellige dyrearter, som kan iagttages på nærmeste hold i tropiske omgivelser. Klik her for mere information.

Lewa-Sawanne i Zürich Zoo
Det største anlæg i  Zürich Zoo er Lewa-Sawannen på 5,6 Hektar fra 2020. Her findes kunstige Baobabs og vandhuller der får det hele til at minde om den østafrikanske savanne. I dette anlæg findes giraffer, næsehorn, zebras, antiloper, impalas, strudse og meget mere.

Indlægget Zoologisk have i Zürich blev vist første gang den Alpelandet.dk.

På trods af, at skiløb ikke blev opfundet i Schweiz, blev det hurtigt populært her. Det skyldes især de mange engelske turister, der i slutningen af det forrige århundrede besøgte Schweiz.

Skiløb i Zermatt og Saas-Fee
Vinterturisterne foretrak i starten St. Moritz – derfor blev den første skiskole startet her, det var i 1929. Kendetegn for skiløb i Schweiz er, at det hovedsagligt foregår i alperegionen. Det er dog ikke kun om vinteren, der løbes på ski. I gletcherområderne Zermatt og Saas-Fee kan der også løbes på ski om sommeren.

Skisport i Schweiz
Schweiz er et populært –  men ikke billigt – land at holde skiferie i. På trods heraf tilbringer stadig flere og flere mennesker deres skiferie i alpelandet. I Kanton Wallis findes de fleste skiområder og de højeste bjerge i alperne. Det gælder ikke mindst det spektakulære Matterhorn.

De største skiområder i Schweiz

• Wallis; Les portes du soleil (650 km), Verbier (410 km) og Matterhorn-Zermatt (360 km).
• Berner-Oberland; Gstaad (250 km), Jungfrauregion (210 km) og Adelboden-Lenk (210 km).
• Graubünden, Engadin-St.Moritz (350 km), Davos-Klosters (270 km) og Laax (220 km)
• Ostschweiz, Flumserberg (65 km), Toggenburg (60 km) og Pizol (40 km)

Indlægget Skiløb i Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.