En stor fejl, som mange begår, er at være inaktiv og passiv. I udlandet kommer intet af sig selv, det kræver hårdt arbejde at finde nye venner, hvad enten det er på jobbet eller privat. Der findes ingen brugsanvisning for, hvordan man integreres bedst, hurtigt og uden omkostninger.

Nedenfor har vi anført en række muligheder, som kan være starten til at lære nye mennesker at kende under fremmede himmelstrøg:

Sproget
Det er vigtigt, at man forsøger at tale på det sprog, som de nye kolleger forstår. Det være sig tysk, fransk, engelsk eller måske italiensk. Kan man kun dansk, når man flytter til Schweiz, anbefales det at besøge sprogkurser – for eksempel den prisbillig Migros-klubskole www.klubschule.ch

Dyr i Schweiz
Har man for eksempel hund eller hest, er det også en mulighed for at komme i kontakt med andre, der deler denne interesse pår for eksempel www.horses.ch eller www.hund.ch

Sport i Schweiz
Er man en aktiv person, kan det være en fantastisk fællesnævner, hvis man dyrker sport i en klub. Her finder man andre med samme interesser, det være sig fodbold, badminton, håndbold, løb, svømning m.m. Husk dog det tager tid, og kontakter opstår ikke af sig selv, man skal være opsøgende i sin adfærd – også i sportsklubben. Se eventuelt, hvor der findes sportskonkurrencer under www.datasport.ch

Arbejde i Schweiz
På mange store arbejdspladser findes der forskellige aktiviteter. Det spænder vidt lige fra litteraturklub, skiløb, minigolf, tennis, vinsmagning og cykling. Undersøg, hvad din arbejdsplads tilbyder og deltag i de fælles arrangementer.

Danskere i Geneve
Hvis man bor i Geneve, Lausanne eller i omegnen kan man også besøge den danske kirke Schweiz. Et link finder du her.

Danskere i Schweiz
Der findes i Schweiz en lang række af klubber og foreninger, hvor man kan lære andre danskere at kende. Hos de fleste klubber gælder det om at fremme sammenholdet blandt danskere, der er bosiddende i regionen samt udvide og vedligeholde kendskabet til Danmark. De fleste klubber har et omfattende program med aktiviteter for enhver interesse og alder. Prøv at undersøge mulighederne i din region eller læs mere hos eksempelvis DABGO. DABGO er Danmarks største internationale forretningsnetværk med over 11.000 medlemmer i hele verden. Klik her for DABGO Schweiz.

Vil du vide mere eller har du brug for rådgivning, så klik her.

Indlægget Danskere i Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.

Ændringerne betyder, at arbejdssøgende frit kan tage til Schweiz og søge arbejde. Vær dog opmærksom på, at man ikke er syge- og arbejdsløshedsforsikret (det vil sige, at man principielt arbejder sort), før ens arbejdsgiver har skaffet en opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en skriftlig kontrakt. Begynd derfor ikke at arbejde, før du har fået din opholds- og arbejdstilladelse på plads.

Opholds- og arbejdstilladelse
I dag skal alle, der opholder sig mere end tre måneder i Schweiz have en opholds- og/eller arbejdstilladelse. Ansøgningen sker normalt gennem arbejdsgiveren, og selve bevillingen bliver udstedt af det kantonale Migrationsamt.

Der skelnes mellem forskellige bevillinger, alt efter om man er stagiaire, grænsependler, asylsøgende, flygtning, EU-borger etc. De mest anvendte er dog:

• ”Aufenthaltsbewilligung B”: Bliver tildelt personer, der ønsker at arbejde og/eller opholde sig i landet. Den bliver udstedt til alle ansøgere indenfor EU, når arbejdsgiveren indsender en arbejdskontrakt med en løbetid på 12 måneder eller mere. Bevillingen har en løbetid på maksimalt fem år, og der er ingen begrænsninger med hensyn til arbejdet eller valg af bopæl.
• ”Niederlassungsbewilligung C”: Udstedes for bestandigt efter et uafbrudt ophold på fem år i Schweiz. Der er ingen betingelser koblet på udstedelsen.

De seneste bilaterale aftaler imellem EU, EFTA og CH indebærer en hurtigere papirgang ved ansøgning om ophold og arbejde. På trods af aftalen findes der dog stadig et kvotesystem for hvor mange udlændinge, der kan rejse til Schweiz. Landet har indført en liberalisering, dog med en såkaldt ventilklausul. Læs mere her:www.bfm.admin.ch/content/bfm/de/home/themen/fza_schweiz-eu-efta.html

Ankomst til Schweiz

Har arbejdsgiveren ikke ansøgt om opholds- og arbejdstilladelse, skal man melde indrejse til Schweiz senest 8 dage efter ankomsten. Dette gøres på kommunekontoret og man skal medbringe:

• Pas
• Bevis på sygeforsikring
• Pasfoto
• Fødselsattest og vielsesattest
• Arbejdskontrakt
• Kopi af lejekontrakt eller andet for bopæl i Schweiz

Kommunekontoret vil herefter sende ens papirer videre til et centralt kontor i kantonen.

Selvstændig i Schweiz
Som EU borger har man teoretisk set ret til at flytte til Schweiz og starte sin egen virksomhed. Man skal dog have en lokal arbejdsbevilling på plads, inden man kan begynde.

Nyt job i Schweiz
Hvis man efter 3 måneders ophold i Schweiz begynder at søge job, og det viser sig, at søgningen tager længere tid end beregnet, skal man søge om opholdstilladelse, indtil man har fundet jobbet (normalt nye 3 måneder).

Ikke aktive personer (pensionister og studerende) i Schweiz
Igennem kontakten til den lokale kommune/kanton modtager man efter ansøgning alle nødvendige informationer og bevillinger. Opholdstilladelsen er gyldig i hele Schweiz, man skal dog oplyse kommunen, hvis man flytter. Der er afslutningsvis to betingelser, der skal være opfyldt for at få en opholdstilladelse:

• Man skal besidde finansielle midler til at kunne forsørge sig selv og sin familie
• Man skal have oprettet en sundhedsforsikring, klik her for tilbud

For studerende gælder endvidere, at man skal forklare, hvorfor man ønsker studierne gennemført i Schweiz samt oplyse, at man er tilmeldt en skole eller læreanstalt i sit hjemland.

Vil du vide mere eller har du brug for rådgivning, så klik her.

Indlægget Bosættelse i Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.

Det er vores erfaring, at personer, der flytter fra Danmark for at begynde nyt job eller starte virksomhed, ikke altid er informeret om, hvorledes man kan optimere sine pensioner, forsikringer, skat og arv. I Schweiz er man ofte på “udebane”, og der er både obligatoriske og frivillige forsikringer at holde styr på. Der findes mange faldgrupper og også mange udbydere på markedet, hvorfor en rådgivning på dansk kan være nyttig og sikre en optimal forståelse.

Forfatteren af denne hjemmeside (Jan Bo Larsen) er eksamineret asssurandør i både Danmark og Schweiz. Han har boet de seneste femten år i Schweiz og arbejder for det største forsikringsselskab Swiss Life med at assistere skandinavere og ikke mindst danskere med bopæl i Schweiz.

Ser vi et år tilbage har størstedelen af vores nye danske kunder haft økonomiske og/eller skattemæssige fordele af vores totalrådgivning. Et indledende møde er gratis, og målet er at hjælpe til en forsikringspakke – uden overforsikring, til den bedste pris og laveste skat. Vores rådgivning koncentrerer sig om følgende områder:

• Sygeforsikringer
• Skadesforsikringer
• Pensionsforsikringer
• Lav skat
• Arveoptimering

Du er velkommen til gratis at læse mere om forholdene i Schweiz ved at klikke på kategorierne i højre side, alternativt kan du kontakte Jan Bo Larsen, klik her.

Indlægget Bopæl i Schweiz og forsikringsrådgivning på dansk blev vist første gang den Alpelandet.dk.

Anmeldelsesfrist
Der findes en frist på fem dage efter flytningen, hvor man skal anmelde flytning til folkeregisteret. I specielle tilfælde kan man risikere at få en bøde, hvis man ikke anmelder flytning.

Hjemme i weekender og ferier
Hvis man på grund af arbejde opholder sig mere end seks måneder i udlandet, men tilbringer hovedparten af weekender, fridage og ferier i Danmark, har man også ret til at forblive registreret i Danmark. Samme regel gælder for en eventuel ægtefælle/samlever og børn, hvis de er fulgt med til udlandet.

Flytning i Schweiz
Hvis man skifter adresse i udlandet har man ret, men ikke pligt, til at få den nye udlandsadresse registreret i det danske folkeregister. Det er dog nødvendigt at give besked om adresseændringen til Borgerservice i fraflytningskommunen i Danmark.

Sygesikring
Flytter man til udlandet for at arbejde og dermed ikke længere har adresse i Danmark, er man ikke tilknyttet folkeregisteret. Det betyder, at den sociale sikring i Danmark ophører, og man skal aflevere sit gule sundhedskort til kommunen. Ligeså er man ikke socialt sikret under eksempelvis ferieophold i Danmark.

Nogle lande har et skattefinansieret system som det danske, mens andre landes sociale sikring – som i Schweiz – bygger på et forsikringsprincip, som man selv skal købe sig til.

Checklisten ved flytning til Schweiz

1. Anmelde flytning til folkeregisteret i fraflytningskommunen
2. Undersøge skatteforhold til Danmark – ophører skattepligten til Danmark eller ej? Det anbefales at kontakte en international skattejurist.
3. Den offentlige sygesikring dækker kun i forbindelse med ferie og studierejse – derfor skal man undersøge hos fraflytningskommunen, om man eventuelt kan få en EU-blanket med.
4. Det er ikke er alle lande, Danmark har indgået aftale med om social sikring, så man skal sørge for at være socialt sikret i Schweiz, hvis man rejser dertil for at arbejde.

Vil du vide mere eller har du brug for rådgivning, så klik her.

Indlægget Checklisten ved flytning til Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.

Spar tid, penge og besvær
Alpelandets relocationservice tilbydes primært, hvis du ønsker at flytte til Schweiz. Vi har et stærkt netværk i Europa men hjælper også, hvis du har planer om at rejse til andre kontinenter. Ønsker du i forbindelse med flytning over landegrænser at spare tid, penge og besvær, anbefaler vi, at du tager en samtale med os.

Vi har selv prøvet at flytte til udlandet
Hos Alpelandet har vi selv prøvet at bo i et fremmed land i mange år. Vi taler flere fremmedsprog, hvilket er vigtigt i forbindelse en optimal rådgivning og kontakten til fremmede myndigheder, skattevæsen, ejendomsmæglere, banker, forsikringsselskaber og så videre.

Outsourcing i virksomheder
Flere og flere virksomheder ønsker i dag at koncentrere sig om det, de er bedst til, nemlig deres daglige fagområde. På grund af krav om høj intern effektivitet vælger mange virksomheder derfor at outsource en relocation til eksterne specialister i forbindelse med udstationering af medarbejdere.

Expats i Schweiz
I forbindelse med den tiltagende globalisering indenfor erhvervslivet mærker vi, at antallet af udsendte medarbejdere – de såkaldte expats – stiger næsten dagligt. Betydningen af en rigtig og professionel rådgivning af en virksomheds nøglemedarbejder er derfor blevet meget vigtig, og der er ikke plads til at lave fejl i en kompliceret proces. Det afsavn, en medarbejder lider på en fremmed destination, skal ofte opvejes igennem et godt arbejde, eventyr og livskvalitet. Det er således vigtigt, at en relocation fra starten bliver en succes og ikke en fiasko.

Du er velkommen til at kontakte Alpelandet, hvis du vil have hjælp til din flytning.

Indlægget Flytning til Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.

I den seneste undersøgelse fortaget af Weltwoche (nr. 41) har man lavet en rangliste over de 100 mest attraktive områder i Schweiz. I undersøgelsen har 868 kommuner deltaget, alle med over 2000 indbyggere. Der blev målt på fem hovedgrupper:

Arbejdsmarkedet. Det vil sige arbejdsløshed og ændringen i denne indenfor det seneste år. Opstart af nye virksomheder i området m.m.

Dynamik. Det vil sige ændringen i befolkningsstrukturen (unge/ældre) samt antallet af pensionister. Afslutningsvis antallet af nyopførte boliger indenfor de seneste fem år.

Rigdom. Det vil sige kommunens skattemæssige indtægter pr. indbygger. Dertil kommer det generelle prisniveau på huse og ejerlejligheder samt ændringer i disse indenfor de sidste tre år.

Skattebelastning. Det vil sige skatteprocenten for grupperne samlevende og erhvervsaktive, familier med to børn samt ægtepar i pensionsalderen.

Social struktur. Herunder antallet af indbyggere med videregående uddannelse, personer i ledende stillinger og selvstændig erhvervsdrivende. Afslutningsvis den gennemsnitlige skattebetaling.

Her kan du finde de 100 mest interessante steder i Schweiz: De 100 bedste steder i Schweiz Det er dog værd at bemærke, at fire af de fem største byer i Schweiz (Geneve, Basel, Bern, Lausanne) ikke findes blandt de 100 mest interessante steder at bo.

Har du spørgsmål eller ønsker du rådgivning er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os!

Indlægget Hvor skal man bo i Schweiz? blev vist første gang den Alpelandet.dk.

Af den samlede befolkning, inkl. udlændinge, bor knapt 70% i den tysktalende del (det centrale, nord- og nordøstlige Schweiz), knapt 20% i det vestlige og fransktalende område, 8% i den italiensktalende kanton Tessin og knapt 2% i den sydøstlige rætoromanske del.

Når man henvender sig til schweizere (i den tysktalende del), taler de normalt omgående højtysk til en, når de mærker, at man ikke er schweizer. I praksis er det dog lidt anderledes, fordi man skal vænne sig til at sige “auf Hochdeutsch bitte”, fordi folk af og til ubevidst glemmer at tale højtysk.

Udtalelse af schweizertysk

Som udgangspunkt følger schweizertysk den almindelige tyske udtale og man kommer langt ved at følge denne. Imidlertid har schweizerne en tendens til at gøre vokalerne lange. Det betyder at et “a” ofte udtales som “aa” og nærmest lyder som et svensk a. Et almindeligt ord som ”gehen” bliver til gaa- udtalt ga-a, ”Rathaus” bliver til ra-at-hyes. Intentionen er, at man ved den midterste del af ordet sænker stemmen for at lade den stige til sidst. Ofte vil man høre, at der bliver sat to forskellige vokallyde sammen for eksempel Brötli (Brötchen) udtales brø-öt-li med det “gammeldanske” ö(øh) i midten. Regler, for hvordan og hvorledes de sammensættes, er svære at give, da det lokale præg – dialekten indenfor dialekten – afgør dette. Vokalen “y” bliver normalt til “i” som for eksempel Zyt (Zeit), der udtales zit.

Bogstavet “e” udtales som regel som “a” for eksempel i Ragge (Regen) Pflaggeheym (Pflegeheim). Særlig kan bemærkes, at endelsen på tyske verber i infinitiv en bliver til enten “a” eller “u”. Endelsen “a” er særlig fremherskende i Nordschweiz, mens “u” anvendes i Sydschweiz.

Konsonanter udtales også lidt anderledes. Særlig bemærkes at “k” bliver til “ch”, der udtales med udpræget halslyd tæt op af den hollandske hr-lyd for “g”. Således i f.eks. Chäs (Käse) udtalt hræs. Berømt/berygtet er de små ostetærter ”Käsekuchen”, der bliver til Chäschüchli udtalt i retning af hræeshryhrli – det er noget, man normalt køber i selvbetjeningsbutikker. “g” udtales selv efter danske forhold hårdt – ofte med stød. Det høres meget ofte, da førnutid indledes med et enkelt g –  altså ikke de tyske ge-. Således i gsi = gewesen, ggaa = gegangen. Ggaa bruges af åbenlyse grunde ikke meget, men erstattes med en version af ”laufen” = gläufu.

Spændende er forskellene mellem schweizertysk og højtysk også. Man sætter li efter en masse ting for at udtrykke, at de er små, i stedet for det tyske chen. Og så er der lige ordet, der slår knuder på din tunge: “Kuchichrästli”, som betyder køkkenskab. Det er som vores rødgrød med fløde for alle udlændinge.

I Schweiz siger man i øvrigt ”Grüezi” for hej eller goddag, og det franskklingende ”ciao” eller ”adieu” for farvel.

Har du spørgsmål eller ønsker du rådgivning er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os!

Indlægget Sprog i Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.