Forsikring i Schweiz

De fleste personer i Schweiz er omfattende forsikret. I gennemsnit betaler en familie 21% af familiens husholdningsbudget til forsikringer. Denne store udgiftspost skyldes ikke mindst sygeforsikringen (Krankenkasse), som er den suverænt tungeste post på budgettet.

For en privatperson er de hyppigste forsikringer livsforsikringer/pensioner, skadesforsikringer (indbo, bil, ansvar etc.) samt sygeforsikringer (Krankenkasse).

Obligatoriske forsikringer i Schweiz
Generelt er det i Schweiz obligatorisk at betale til den statslige pension (AHV), pensionskassen (BVG), sygeforsikringen og forskellige ansvarsforsikringer.

Lejlighed i Schweiz
Hvis man lejer en lejlighed, er det en fordel at tegne en indboforsikring kombineret med ansvarsdækning. Indboforsikringen dækker skader ved brand, vand og tyveri. Ansvarsforsikringen dækker skader, man ved uheld forvolder på en anden person eller persons genstand.

Bil i Schweiz
Enhver person, der ejer en bil, skal som minimum tegne en ansvarsforsikring. Det giver en dækning, såfremt man med bilen forvolder skader på andre personer eller genstande. Hvis man er i besiddelse af en værdifuld bil, anbefales det at tegne en kaskoforsikring, dermed erstattes også ens egen bil, hvis man har et uheld.

Cykel i Schweiz
Ønsker man i Schweiz at køre på cykel, var det tidligere lovpligtigt med en cykelforsikring – også kaldet ”Velovignette”. Cyklen var ikke dækket under indboforsikringen som i Danmark. Cykelforsikringen er dog nu med i indboforsikringens ansvarsforsikring, der dækker skader, man ved uheld forårsager på personer eller genstande. Det er for eksempel, hvis man på cykel kører ind i en parkeret bil.

Har du spørgsmål eller ønsker du rådgivning er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os!

X

+41 76 343 73 53 | Info@alpelandet.dk

¤