Arbejde i Schweiz – Alpelandet.dk https://alpelandet.dk - Information om Schweiz Tue, 06 Apr 2021 12:43:32 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=5.7.12 https://alpelandet.dk/wp-content/uploads/2016/05/cropped-cropped-Flag_Schweiz-32x32.gif Arbejde i Schweiz – Alpelandet.dk https://alpelandet.dk 32 32 Arbejde i Schweiz https://alpelandet.dk/arbejde-i-schweiz/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=arbejde-i-schweiz Sun, 17 Jul 2016 12:36:43 +0000 http://alpelandet.dk/?p=13 I Schweiz hilser man udenlandsk arbejdskraft velkommen – hvad enten det drejer sig om arbejde indenfor byggeri, hospitaler, banker eller andre internationale virksomheder. Det schweiziske arbejdsmarked er nødt til at acceptere arbejdskraft fra andre lande. [...]

Indlægget Arbejde i Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.

]]>
I Schweiz hilser man udenlandsk arbejdskraft velkommen – hvad enten det drejer sig om arbejde indenfor byggeri, hospitaler, banker eller andre internationale virksomheder. Det schweiziske arbejdsmarked er nødt til at acceptere arbejdskraft fra andre lande. Man skal dog huske på, at der ligger ingen jobs og venter på gaden. De bedste chancer for at få arbejde har personer med en god uddannelse og erhvervserfaring.

Lav arbejdsløshed i Schweiz
Den seneste finansielle stagnation har ikke kun ramt EU-landene, men også Schweiz. Krisen har medført en overgangsperiode med flere konkurser, nedsat arbejdstid og afskedigelser. Sammenligner man arbejdsløsheden i Schweiz med de omkringliggende lande, er den stadig meget lav og måler ifølge SECO (Staatssekretariat für Wirtschaft – SECO) kun 3,4% i gennemsnit. Statistikken viser dog også, at arbejdsløsheden rammer hårdest hos udlændinge i landet, her er kvoten 6,7%.

Sprog er en fordel
Af udenlandsk arbejdskraft forventes det, at man behersker minimum et af de tre sprog i landet. Afhængig af sprogregion bør man kunne tale et fornuftigt tysk, fransk eller italiensk. Kan man tale yderligere fremmedsprog, er det naturligvis en fordel i en jobsituation.

Arbejde til EU borgere
Den schweiziske indvandringspolitik er bygget op omkring et tostrenget princip. På den ene side har borgere fra EU-lande fri adgang til det schweiziske arbejdsmarked. På den anden side findes restriktioner for arbejdssøgende fra ikke EU-lande.

Efter tre måneder skal man have opholdstilladelse
Fra den 1. juni 2007 behøver borgere fra de tidligere EFTA-lande og 17 gamle EU-lande ingen arbejdstilladelse. Personer fra disse lande kan frit vælge deres arbejdsplads og bopæl. Hvis man arbejder mere end tre måneder i landet, skal man dog ansøge om en opholdstilladelse. Ansøgning skal indsendes til ”Einwohnerkontrolle”, før man begynder at arbejde.

Hvis man er på udkig efter et arbejde i Schweiz, anbefales det at læse stillingsopslag i de lokale aviser. Som i Danmark finder der en række forskellige internetportaler, hvor man kan søge efter jobs. Prøv at se på disse internetsider:

www.jobs.ch
www.jobsuchmaschine.ch
www.speed.ch
www.jobpilot.ch
www.jobup.ch
www.jobschout24.ch
www.jobwinner.ch
www.stellenmarkt.ch
www.stellefant.ch
www.alpha.ch
www.nzzexecutive.ch

Indlægget Arbejde i Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.

]]>
Arbejdsløs i Schweiz https://alpelandet.dk/arbejdsloes-i-schweiz/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=arbejdsloes-i-schweiz Sat, 02 Jul 2016 12:52:51 +0000 http://alpelandet.dk/?p=22 I Schweiz findes generelt en lav arbejdsløshed. Den finansielle afmatning har dog i de seneste år, præcis som i Danmark, sat sine spor i erhvervslivet.  Nedskæringer, effektivisering og outsourcing kombineret med en stærk schweizerfrank har [...]

Indlægget Arbejdsløs i Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.

]]>
I Schweiz findes generelt en lav arbejdsløshed. Den finansielle afmatning har dog i de seneste år, præcis som i Danmark, sat sine spor i erhvervslivet.  Nedskæringer, effektivisering og outsourcing kombineret med en stærk schweizerfrank har gjort flere personer arbejdsløse i Schweiz.

Arbejdsløshedsforsikring i Schweiz
Skulle man blive ramt af arbejdsløshed er „sikkerhedsnettet“ anderledes og bedre end i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at arbejdsløshedsforsikringen (ALV) er obligatorisk i Schweiz. Bidragene til forsikringen afregnes automatisk af arbejdsgiveren og deles 50/50 mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Bidragene er således en del af de sociale ydelser i den såkaldte første søjle og udgør cirka 2,2% af den AHV (Alters- und Hinterlassenenversicherung) registrerede løn.

Fritaget for den obligatoriske arbejdsløshedsforsikring i Schweiz er som hovedregel:

–       Bestemte personer indenfor landbruget

–       Mænd og kvinder som har nået den offentlige pensionsalder

For at man kan komme i betragtning til arbejdsløshedsdagpenge, skal man endvidere opfylde følgende krav:

–       Være arbejdsløs

–       Være omfattet af en finansiel målbar arbejdsløshed

–       Være bosiddende i Schweiz

–       Ikke have nået den officielle pensionsalder

–       Have arbejdet i minimum 12 måneder

–       Være til rådighed for arbejdsmarkedet


Arbejdsløshedsdagpenge i Schweiz
Beløbet, man får udbetalt, kaldes arbejdsløshedsdagpenge eller blot dagpenge. Hvor meget der udbetales, beregnes ud fra AHV-lønnen (den forsikrede løn) i de foregående 6 eller 12 måneder.

Hvor meget udbetales?
Ud fra en gennemsnitsberegning  beregnes dagpengene, og den forsikrede løn kan maksimalt udgøre CHF 10.500 pr. måned. Der bliver herefter udbetalt 70% af den forsikrede løn i højest 24 måneder. 80% af den forsikrede løn kan udbetales, hvis den arbejdsløse har hjemmeboende børn under 25 år. Efter arbejdsløshedsdagpengeperioden kan man ansøge om kontanthjælp, såfremt man ikke har fundet et nyt job.

Eksempel 1:

En person, der afskediges med en løn på CHF 150.000 p.a., kan maksimalt modtage 126.000 (maksimum) x 70% = 88.200 om året i to år.

Eksempel 2:

En person, der afskediges med en løn på CHF 75.000 p.a., kan maksimalt modtage 75.000 x 70% = 52.500 om året i to år.

Venteperiode ved arbejdsløshed i Schweiz
Udbetaling af dagpengene sker efter en karenstid. Karenstiden er afhængig af den forsikrede løn og udgør normalt 5 – 20 dage efter fratrædelsen.

Husk på, at såfremt man ikke melder sig arbejdsløs senest dagen efter man er fratrådt, reduceres udbetalingsperioden.

Ønsker du mere information til dette thema kan du gerne besøge denne hjemmesiden SWI.


Har du spørgsmål eller ønsker du rådgivning er du naturligvis altid velkommen til at
 kontakte os!

Indlægget Arbejdsløs i Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.

]]>
Ansættelseskontrakt i Schweiz https://alpelandet.dk/ansaettelseskontrakt-i-schweiz/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=ansaettelseskontrakt-i-schweiz Fri, 10 Jun 2016 12:46:31 +0000 http://alpelandet.dk/?p=16 Der findes i Schweiz mange forskellige ansættelseskontrakter. I nogle brancher findes der såkaldte generalkontakter (GAV) og for andre erhvervsgrupper blot normalkontrakter. Det som nok er mest anvendt, er individuelle ansættelseskontrakter mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Ansættelseskontrakt i [...]

Indlægget Ansættelseskontrakt i Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.

]]>
Der findes i Schweiz mange forskellige ansættelseskontrakter. I nogle brancher findes der såkaldte generalkontakter (GAV) og for andre erhvervsgrupper blot normalkontrakter. Det som nok er mest anvendt, er individuelle ansættelseskontrakter mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Ansættelseskontrakt i Schweiz

Skulle der opstå spørgsmål, som ikke er beskrevet i ansættelseskontrakten behandles disse som beskrevet i “Bestimmungen des Schweizerischen Obligationenrecht” (OR). Bestemmelserne i loven gælder dog kun, såfremt ikke andet er aftalt i ansættelseskontrakten.

Ved siden af OR findes også den schweiziske “Arbeitsgesetz”, der beskriver, hvilke rettigheder arbejdstageren har ved blandt andet overarbejde, søndagsarbejde eller barsel.

Det anbefales som minimum i forbindelse med en ansættelse i Schweiz at undersøge følgende forhold:

  • Arbejdstid pr. uge
  • Lønforhold, månedsløn, ugeløn, timeløn
  • Afspadsering
  • Den 13. månedsløn. En 13. månedsløn findes i mange brancher i Schweiz
  • Dagpenge og løn under sygdom “Lohnfortzahlung”
  • Pristalsregulering af lønnen
  • Feriedage
  • Opsigelsesvarsel
  • Konkurrenceklausul

Har du spørgsmål eller ønsker du rådgivning er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os!

Indlægget Ansættelseskontrakt i Schweiz blev vist første gang den Alpelandet.dk.

]]>
Schweiz – et land med tilflyttere https://alpelandet.dk/schweiz-land-tilflyttere/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=schweiz-land-tilflyttere Mon, 23 May 2016 12:49:19 +0000 http://alpelandet.dk/?p=19 Det er interessant at læse de seneste tal fra Danmarks Statistik omkring danskernes udflytning. Der findes fortsat en nettoindvandring sted i Danmark, men på trods heraf flyttede næsten 45.000 fra Danmark alene sidste år. Destinationer, [...]

Indlægget Schweiz – et land med tilflyttere blev vist første gang den Alpelandet.dk.

]]>
Det er interessant at læse de seneste tal fra Danmarks Statistik omkring danskernes udflytning. Der findes fortsat en nettoindvandring sted i Danmark, men på trods heraf flyttede næsten 45.000 fra Danmark alene sidste år. Destinationer, der for blot nogle år siden var særdeles foretrukne, oplever nu en tilbagegang, mens nye lande trænger sig på.

Flytning til udlandet
Hvorfor flytter så mange til udlandet, kan man spørge sig selv. Det hænger sikkert sammen med, om man er erhvervsaktiv eller pensionist. Søger man et godt job, behageligt klima, lav skat eller blot et eventyr? For velhavende personer var for eksempel en flytning til Spanien og Frankrig i mange år en meget lukrativ forretning. Det var her muligt at opnå lav skat på pensionsmidler fra Danmark samt opnå gunstig beskatning af selskabsmidler. Disse metoder blev lukket i 2008/2009 efter at Danmark opsagde dobbeltbeskatningsaftalerne med disse lande.

Udvandringen fra Danmark blev i en kort periode sat tilbage, da mange personer følte en økonomisk usikkerhed ved den danske regerings agressive skattepolitik. I kølvandet på den ændrede skattepolitik rykkede andre lande frem på udflytternes hitliste.

Ser man på antal udflyttere i Vesteuropa, så er de lande med de fleste danske invandrere:

  1. Sverige (5.242) ↓
  2. Tyskland (3.276) ↑
  3. Norge (2.937) ↑
  4. Polen (2.849)  ↑
  5. England (2.499) ↓

Ser man på den største procentmæssige fremgang i de vesteuropæiske lande, er listen dog en anden:

  1. Bulgarien (+65%)
  2. Rumænien (+58%)
  3. Ungarn (+33%)
  4. Italien (+33%)
  5. Polen (+33%)

I Schweiz er der en stigning i antallet af danske indvandrere på 8% pr. år. Dette skyldes sikkert to forhold:

For det første er arbejdsløsheden i Schweiz særdeles lav i forhold til lande i EU, hvilket i relation til Schengen-samarbejdet betyder, at det er blevet nemt for EU-borgere at flytte til Schweiz for at arbejde.

Det andet forhold er sikkert et skattemæssigt. For personer med formue kan Schweiz være økonomisk interessant, idet man i europæiske sammenhænge har særdeles lav skat på selskabsmidler, arv og formue.

De fleste indvandrere til Schweiz kommer fra Portugal, Tyskland, Italien og Frankrig. Fra EU og EFTA kommer alene 68%.

Har du spørgsmål eller ønsker du rådgivning er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os!

Indlægget Schweiz – et land med tilflyttere blev vist første gang den Alpelandet.dk.

]]>