TV i Schweiz

I Schweiz findes der mange forskellige TV-kanaler, både internationale og nationale. De offentlige TV-kanaler er SRF1 og SRF2, der leverer public service.

I nyheds- og informationsudsendelser bliver der leveret dybdegående journalistik omkring de vigtigste politiske, erhvervsmæssige og offentlige begivenheder med relevans for Schweiz. Det er for eksempel ”10vor10”, der bliver sendt kl. 21:50 samt ”Tagesschau” og ”Schweiz Aktuel” etc. Klik her for seneste nyhedsudsendelse.

I udsendelserne ”Der Club”, ”Aeschbacher”, ”Kassensturz” bliver der i intelligente og kontroversielle diskussioner udvekslet synspunkter og holdninger til forskellige temaer.

I fremtiden vil schweizisk fjernsyn – præcis som mange andre lande – benytte digitale sendeforhold i stedet for analoge. Det skyldes fjernsynskanalernes nye udsendte kompressionslogaritmer, der er mindre pladskrævende og med bedre kvalitet.

Fra 2010 har skiftet været fuldendt. Det giver nye interessante rækkevidder for udbyderne og samtidig væsentlig lavere priser for forbrugerne.

Ved at klikke her finder du en oversigt over de mest anvendte fjernsynskanaler i Schweiz. Ønsker du at se schweizisk fjernsyn over internettet, kan vi anbefale wilmaa.com, der uden download af software viser hele 42 kanaler eller teleboy.ch med 74 kanaler.

Husk, det er lovpligtigt at tilmelde sig licenskontoret (Billag) i Schweiz. Her skal man betale en afgift for hver radio og/eller fjernsyn. Det gælder i øvrigt også for virksomheder, der underholder personale og/eller kunder med radio og fjernsyn.