Hvor skal man bo i Schweiz?

Et stort spørgsmål, når man ønsker at flytte til Schweiz, er: Hvor er det bedst at bo? Ofte opstår et dilemma mellem høj livskvalitet og økonomiske fordele (f.eks. lav skat). Det er svært at få opfyldt alle ønsker, hvorfor et kompromis kan være en nødvendighed.

I den seneste undersøgelse fortaget af Weltwoche (nr. 41) har man lavet en rangliste over de 100 mest attraktive områder i Schweiz. I undersøgelsen har 868 kommuner deltaget, alle med over 2000 indbyggere. Der blev målt på fem hovedgrupper:

Arbejdsmarkedet. Det vil sige arbejdsløshed og ændringen i denne indenfor det seneste år. Opstart af nye virksomheder i området m.m.

Dynamik. Det vil sige ændringen i befolkningsstrukturen (unge/ældre) samt antallet af pensionister. Afslutningsvis antallet af nyopførte boliger indenfor de seneste fem år.

Rigdom. Det vil sige kommunens skattemæssige indtægter pr. indbygger. Dertil kommer det generelle prisniveau på huse og ejerlejligheder samt ændringer i disse indenfor de sidste tre år.

Skattebelastning. Det vil sige skatteprocenten for grupperne samlevende og erhvervsaktive, familier med to børn samt ægtepar i pensionsalderen.

Social struktur. Herunder antallet af indbyggere med videregående uddannelse, personer i ledende stillinger og selvstændig erhvervsdrivende. Afslutningsvis den gennemsnitlige skattebetaling.

Her kan du finde de 100 mest interessante steder i Schweiz: De 100 bedste steder i Schweiz Det er dog værd at bemærke, at fire af de fem største byer i Schweiz (Geneve, Basel, Bern, Lausanne) ikke findes blandt de 100 mest interessante steder at bo.

Har du spørgsmål eller ønsker du rådgivning er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os!

X

+41 76 343 73 53 | Info@alpelandet.dk

¤