Hvor sikre er pengene i de schweiziske banker?

Hvad sker der med indskyderens penge, hvis en schweizisk bank går konkurs?
Det schweiziske Finanstilsyn – kaldet Bankenaufsicht eller FINMA – er særdeles strengt, og præcis derfor er risiciene hos bankerne i Schweiz begrænset. Skulle det på trods af den strenge kontrol alligevel ske, at et pengeinstitut går konkurs, er indskydernes penge garanteret i henhold til reglerne i den schweiziske ”Bankengesetz”, hvori den schweiziske indskydergaranti er beskrevet, også kaldet ”Einlegerschutz”.

Indskydergaranti i Schweiz er CHF 100.000
I den schweiziske konkurslov er beskrevet, at indskydere er dækket med op til CHF 100.000 siden 22. december 2008 (tidligere CHF 30.000) pr. person. Fordelen er, at indskyderne får deres penge, før størstedelen af de usikrede fordringer afregnes. Det betyder, at sandsynligheden for at udbetalingen også finder sted er tæt på 100%.

CHF 100.000 pr. person ikke pr. konto
Beskyttet op til CHF 100.000 pr. person (ikke pr. konto) er for eksempel indestående på lønkonti, opsparingskonti og søjle 3A (pension). Det specielle er, at de såkaldt særlige indlån også indgår i konkursen, i Danmark er disse penge ikke berørt af en eventuel konkurs. For midler investeret i værdipapirer – som for eksempel aktier eller investeringsforeninger – gælder, at disse ikke indgår i konkursmassen, da de er bogført i et værdipapirdepot og ikke på en konto.

Eksempel på konkurs i Schweiz
En kunde har et bankengagement bestående af en lønkonto med CHF 50.000, en opsparingskonto med CHF 50.000 samt en søjle 3A (pension) med CHF 75.000 – i alt CHF 175.000. Skulle banken gå konkurs, er indskyderens kapital kun sikret med CHF 100.000, og kunden får således et tab på CHF 75.000. ET GODT RÅD: havde indskyderen valgt at oprette sin søjle 3A i et forsikringsselskab, er disse midler 100% genforsikret jvf. forsikringsaftaleloven i Schweiz, og kunden havde ikke lidt noget tab ved konkursen.

Har du spørgsmål eller ønsker du rådgivning er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os!

X

+41 76 343 73 53 | Info@alpelandet.dk

¤