Flytning til Schweiz (huskeliste)
november 17th, 2010 | 
Author: Hvis man skal flytte til udlandet, skal man huske før afrejsen at anmelde flytning til folkeregisteret i den kommune, hvor man er tilmeldt. Enhver der flytter til udlandet skal registreres som udrejst i CPR.
Anmeldelsesfrist
Der findes en frist på fem dage efter flytnngen, hvor man skal anmelde flytning til folkeregisteret. I specielle tilfælde kan man risikere at få en bøde hvis man ikke anmelder flytning.
Hjemme i weekender og ferier
Hvis man på grund af arbejde opholder sig mere end seks måneder i udlandet, men tilbringer hovedparten af weekender, fridage og ferier i en bopæl i Danmark, har man også ret til at forblive registreret her i Danmark. Samme regel gælder for eventuel ægtefælle/samlever og børn, hvis de er fulgt med til udlandet.
Flytning i Schweiz
Hvis man skifter adresse i udlandet har man ret, men ikke pligt, til at få den nye udlandsadresse registreret i det danske folkeregister. Det er dog nødvendigt at give besked om adresseændringen til Borgerservice i fraflytningskommunen i Danmark.
Sygesikring
Flytter man til udlandet for at arbejde og dermed ikke længere har adresse i Danmark, er man ikke tilknyttet folkeregisteret. Det betyder at den sociale sikring i Danmark ophører, og man skal aflevere sit gule sundhedskort til kommunen. Ligeså er man ikke socialt sikret under eksempelvis ferieophold i Danmark.
Nogle lande har man et skattefinansieret system som det danske, mens andre landes sociale sikring som i Schweiz bygger på et forsikringsprincip, som man selv skal købe sig til.
Huskelisten ved flytning fra Danmark
- Anmelde flytning til folkeregisteret i fraflytningskommunen
- Undersøge skatteforhold til Danmark – ophører skattepligten til Danmark eller ej? Det anbefales at kontakte en international skattejurist.
- Det offentlige sygesikring kun dækker i forbindelse med ferie og studierejse – derfor skal man undersøge hos fraflytningskommunen, om du eventuelt kan få en EU-blanket med
- Det er ikke er alle lande, Danmark har indgået aftale med om social sikring, så man skal sørge for, at være socialt sikret i Schweiz, hvis man rejser dertil for at arbejde.
Posted in 
Klubber og netværk i Schweiz
Klubber og netværk i Schweiz
Ansættelseskontrakt i Schweiz
Der findes i Schweiz mange forskellige ansættelseskontrakter. I nogle brancher findes der generalkontakter og for andere erhvervsgrupper blot normalkontrakter. Det som vel nok er mest anvendt er individuelle ansættelseskontrakter mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
Ansættelseskontrakt i Schweiz
Skulle der opstå spørgsmål som ikke er beskrevet i ansættelseskontrakten behandles disse som beskrevet i Bestimmungen des Schweizerischen Obligationrecht (OR). Bestemmelserne i loven gælder dog kun såfremt ikke andet er aftalt i ansættelseskontrakten.
Ved siden af OR findes også det schweiziske Arbeitsgesetz der beskriver, hvilke rettigheder arbejdstageren har ved blandt andet overarbejde, søndagsarbejde eller barsel.
Det anbefales som minimum i forbindelse med en ansættelse i Schweiz at undersøge følgende forhold:
- Arbejdstid per uge
- Lønforhold, månedsløn, ugeløn, timeløn
- Afspadsering
- Den 13. månedsløn. En 13. månedsløn findes i mange brancher i Schweiz
- Dagpenge og Lohnfortzahlung ved sygdom og ulykke
- Pristalsregulering af lønnen
- Feriedage
- Opsigelsesvarsel
- Konkurrenceklausul
Arbejde i Schweiz
I Schweiz hilser man fremmed arbejdskraft velkommen. Hvad enten det drejer sig om arbejder indenfor byggeriet, hospitaler, banker eller andre internationale virksomheder. Det schweizisk arbejdsmarked er nødt til at acceptere arbejdskraft fra andre lande. Man skal dog huske på, at der ligger ingen jobs og venter på gaden. De bedste chancer for at få arbejde har personer med en god uddannelse og erhvervserfaring.
Lav arbejdsløshed i Schweiz
Den seneste finansielle stagnation har ikke kun ramt EU landene men også Schweiz. Krisen har medført en overgangs periode med flere konkurser, nedsat arbejdstid og afskedigelser. Sammenligner man arbejdsløsheden i Schweiz med de omkringliggende lande er den stadig meget lav og måler ifølge SECO kun 4,4%. Statistikken viser dog også at arbejdsløsheden rammer hårdest hos udlændinge i landet, her måler kvoten 8,6%.
Sprog er en fordel
Hos udlandsk arbejdskraft forventes det, at man behærsker minimum et af de tre sprog i landet. Afhængig af sprogregion bør man kunne tale et fornuftigt tysk, fransk eller italiensk. Kan man tale yderligere fremmed sprog er det naturligvis en fordel i en jobsituation.
Arbejde til EU borgere
Den schweiziske indvandringspolitik er bygget op omkring et to strænget princip. På den ene side har borger fra andre EU lande fri adgang til det schweiziske arbejdsmarked. Samtidig findes der på den anden side restiktioner for arbejdssøgende fra ikke EU lande.
Efter tre månder skal man have opholdstilladelse
Siden den 1. juni 2007 behøver borger fra de tidligere EFTA lande og gamle EU 17 lande ingen arbejdstilladelse. Personer fra disse lande kan frit vælge deres arbejdsplads og bopæl. Hvis man arbejder mere end tre måneder i landet skal man dog ansøge om en opholdstilladelse. Ansøgning skal indsendes til Einwohnerkontrolle før man begynder at arbejde.
Hvis man er på udkig efter et arbejde i Schweiz anbefales det at læse stillingsoplag i de lokale aviser. Ligeså findes der som i Danmark en række forskellige internet portaler, hvor man kan søge efter jobs. Prøv at se på disse internetsider:
Første klasse i Schweiz
Gennem flere hundrede år er turister kommet for at opleve Schweiz imponerende natur af høje alper, rivende floder, store søer og vandfald samt diverse byer med deres enestående udbud af kunst og kultur.
Fire sprog i Schweiz
Schweiz har altid været multikulturelt og spændende selvom det blot er på størrelse med Danmark. Landet har fire sprog, to konfessioner og med stor dygtighed forstået at give borgerne og turister oplevelse af et velfungerede land med sans for kvalitet og orden.
Schweiz var i det 18. århundrede et af målene for unge adeliges dannelsesrejser gennem Europa. Det var mere landets historie og de kulturelle mindesmærker, man var optaget af, end naturen, landskabet og folkelivet.
Da Ludvig Holberg, rejste gennem Europa og passerede alperne i 1700 tallet, var han rystet over den uudnyttede og ufrugtbare stenørken, han oplevede så mange steder.
H.C. Andersen i Schweiz
Størst blandt de rejsende digtere der besøgte Schweiz var H.C. Andersen. I sine rejseskildringer og eventyr fortæller han om sine oplevelser i Wallis, ved Vierwaldstättersøen og Jurabjergene. H.C. Andersen nåede at besøge 22 af de 23 kantoner i Schweiz.
Digterens lovprisning af rejseoplevelserne var med til at få Schweizisk turisme til at blomstre op i det 19. århundrede.
Luksus i Schweiz
Turismens overklasse fra Europa og oversøiske lande var længe trofaste gæster i Schweiz og luksushoteller blev bygget i ekspresfart. Landskabet blev åbnet og gæsterne lærte ikke kun naturen at kende men også dagliglivet, kulturen den traditionelle folkemusik, dragter og fester.
Fantastiske muligheder i Schweiz
Det der i dag får mange til at besøge Schweiz, er den uberørte fantastiske natur, de mange kulturminder samt de mange spændende aktiviteter både vinter og sommer. Det gælder bjergvandring, cykelture, riverrafting, ballonture, snowboard og meget mere.
For personer der ønsker at bo og arbejde i Schweiz er trækplastrene sikkert det behagelige klima, det store kulturelle udbud kombineret med en behagelig skat og deraf større beløb til forbrug. Vil du læse mere så klik her.
Formueskat i Schweiz
Der skal i Schweiz betales formueskat. Beregningen sker ved at akkumulere alle ens aktiver det vil sige kontanter, værdipapirer, ejendomme, biler, både etc. Fra aktiverne trækkes passiver (gæld) så som renter fra realkreditlån, kassekredit m.m. Alle personer der bor eller arbejder i Schweiz skal hvert år afregne formueskat. Formueskatten i Schweiz betales direkte til kantonet og kommunen og ikke til staten .
Formueskatten er lav
Skatteprocenten på formueskatten er præcis som ved indkomstskatten i Schweiz, i de fleste kantoner progrossiv. Der findes dog undtagelser som i kanton Schaffhausen og Obwalden. I disse kantoner er formueskatten degressiv for personer med store formuer. Den konkrete formueskat er forskellige i hvert kanton men udgør dog omkring 2 – 10 promille. Desuden gælder som hovedregel fribeløb som først skal overskrides før skatten skal betales.
Dobbelbeskatningsaftale med Schweiz
Ved dobbeltbeskatning forstår man at to lande eller stater beskatter den samme indtægt og skattebetaleren således betaler skat to gange af den samme indtægt. Denne ubehagelige situation kan opstå, hvis for eksempel privatpersoner har bopæl i flere lande eller, hvis man blot modtager penge fra et andet land. Dobbeltbeskatningsaftaler, forkortet DBA på tysk har til hensigt at regulere beskatningen over landegrænser. Som noget nyt er en række dobbeltbeskatningsaftaler med Schweiz udvidet til også at beskrive omfanget af samarbejde i tilfælde af skattesnyd.
Beskatningsafter med Schweiz
De nye beskatningsaftaler blev besluttet af det schweiziske Bundesrat i 2009/2010 under internationalt pres og følger artikel 26 i OECDs modeloverenskomst. Tidligere har den automatiske informationsudveksling over landegrænser ikke været mulig da schweizerne beskytter privat livets fred særdeles kraftigt.
Arv i Schweiz
Ved siden af internationale skatteaftaler for indkomstskat m.m. har Schweiz også dobbeltbeskatningsaftaler indenfor arveskat. Forhandlinger med henblik på at undgå dobbeltbeskatning af gaveskatter har dog ikke båret frugt.
Dobbeltbeskatningsaftaler i Schweiz
Der findes i dag cirka 80 dobbeltbeskatningsaftaler i Schweiz. Listen med lande er dog under revision således beskatningsaftalerne lever op til OECD modeloverenskomst.
Dobbeltbeskatningsaftale Schweiz – Danmark
Den nye dobbeltbeskatningsaftalen mellem Schweiz og Danmark trådte i kraft den 1. januar 2010. Ændringerne har medført at Danmark får beskatningsretten til pensionsudbetalinger, kan indeholde kildeskat på aktieudbytter samt mulighed for at få oplysninger i skattesager.
Udbetaling af private pensioner i Schweiz
Danskere det flytter til Schweiz skal således betale dansk skat af deres pensionsudbetalinger. Det skal dog bemærkes at Schweiz fortsat bevare beskatningsretten af sociale pensioner blandt andet folkepension.
Udbetaling af udbytter i Schweiz
Med hensyn til udbytter betyder den nye beskatningsaftale at Danmark kan indeholde 15% i kildeskat ved udbetaling af udbytter fra Danmark. Udbytter fra dansk datterselskab til moderselskab i Schweiz kan fortsat udbetales uden indeholdelse af kildeskat.
Gratis pensionsanalyse i Schweiz
Det at leve medfører ofte forandringer. Vores private ønsker og mål ændrer sig konstant, nye mål kommer til og andre forsvinder. Når man gifter sig og stifter familie kan målet være at kunne købe fast ejendom i Schweiz. Et andet mål kan være ønsket om at blive selvstændig erhvervsdrivende, en nye bil, båd, en jordomrejse eller flytning til en andet land. Hos de fleste personer gælder det om at være finansiel forsikret også i nedgangstider således de finansielle mål og uafhængigheden bevares.
Langsigtet planlægning er en fordel
En langsigtet og omhyggelig plannlægning af ens formue- og pensionsforhold er en rigtig god investering. Med en omfattende skatteoptimeret alderdomsopsparing giver man ikke kun sig selv men også ens partner eller familie et optimalt afsæt for et rigt liv.
Gratis pensionsanalyse
Her på hjemmesiden tilbyder vi, hvis du har bopæl i Schweiz en gratis pensionsanalyse. Vores analyse gælder for områderne sikring af familien og formuen under hensyn til reduktion af risisi og skattebetalingen.
Den gratis pensionsanalyse består af:
- Check-up og analyse af alle dine forsikringer
- Individuel forsikring- og pensionsoptimering med afsæt i schweiziske forhold
Dine fordele er:
- Overblik over personlige pensionsordninger og samspil med de sociale ydelser fra Schweiz
- Ingen overforsikring og mulighed for at lukke eventuelle pensionshuller i Schweiz
- Gratis individuel pensionsrapport udleveres
Du er velkommen til at kontakte Jan Bo Larsen for at aftale et møde.
Forsikring i Schweiz
De fleste personer i Schweiz er omfattende forsikret. I gennemsnit betaler en familie 21% af deres husholdningsbudget til forsikringer. Denne store udgiftspost skyldes ikke mindst sygeforsikringen (Krankenkasse) som er den suverænt tungeste post på budgettet.
For en privatperson er de hyppigste forsikringer livsforsikringer/pensioner, skadesforsikringer (indbo, bil, ansvar etc.) samt sygeforsikringer (Krankenkasse).
Obligatoriske forsikringer i Schweiz
Generelt er det i Schweiz obligatorisk at betale til den statslige pension (AHV), pensionskassen (BVG), sygeforsikringen og forskellige ansvarsforsikringer.
Lejlighed i Schweiz
Hvis man lejer en lejlighed er det en fordel at tegne en indboforsikring kombineret med ansvarsdækning. Indboforsikringen dækker skader ved brand, vand og tyveri. Ansvarsforsikringen dækker skader man ved uheld forvolder på en anden person eller genstand.
Bil i Schweiz
Enhver person der ejer en bil skal minimum afslutte en ansvarsforsikring. Det giver en dækning såfremt man med bilen forvolder skader på andre personer eller genstande. Hvis man er i besidelse af en værdifuld bil anbefales det at tegne en kaskoforsikring, dermed erstattes også ens egen bil, hvis man har et uheld.
Cykel i Schweiz
Ønsker man i Schweiz at køre på cykel er det lovpligtigt med en cykel forsikring også kaldet Velovignette. Cyklen er ikke dækket under indboforsikringen som i Danmark. Cykel forsikringen er en ansvarsforsikring der dækker skader man ved uheld foårsager på personer eller genstande. Det er for eksempel, hvis man på cykel kører ind i en parkeret bil.
Skole i Schweiz
Et land og 26 skolesystemer
Uddannelsessystemet i Schweiz er føderalistisk opbygget. Det betyder hvert kanton har sit eget skolesystem og der findes derfor 26 forskellige i Schweiz. Hovedansvaret for skolesystemet i Schweiz ligger hos kantonet (lovgivningen) og kommunen for udførelsen. For erhvervsuddannelser påhviler ansvaret staten. Det skal bemærkes at der i øjeblikket arbejdes på en ny uddannelsesreform der vil ramme alle niveauer. Se www.educa.ch
Vuggestue i Schweiz
Før man skal i skole kan børn dog vælge at blive passet i en Kinderkrippe, Kinderhort, Tagesfamilien eller såkaldte Spielgruppen. Pasningen bliver organiseret af kommunen eller privat og betales til slut af forældrene og ikke igennem skatten som i Danmark.
Børnehave i Schweiz
Børn i alderen 4 – 6 år har i hele Schweiz ret til gennem 1-2 år at gå i børnehave (Kindergarten). I børnehaven lærer børn igennem forskellige lege at forberede sig på skolegangen samt at integrere med andre børn.
Folkeskole i Schweiz
Den obligatoriske skolegang i Schweiz er 9 år. Skolen starter med Primarschule de første 4 -6 år afhængigt af kanton. Herefter følger Sekundarstufe i 3 – 5 år. I denne skole forbereder man børnene på overgangen til en ervhervs uddannelse eller vidergående uddanelser.
Læreplads i Schweiz
Der findes mange unge der efter den obligatoriske skolegang begynder en erhvervslære (Betriebslehre) det er den populærste erhvervsuddannelse i Schweiz. Der findes i Schweiz over 400 uddannelsesretning og tager 3 – 4 år. Erhvervslæren er en kombination af teori og praktik, som afsluttes med prøve.
Gymnasium i Schweiz
Efter 6. klasse er det også muligt at besøge et gymnasium, som er en forberedelses udddannelse til et videre studium på universitet eller en teknisk skole. På gymnasiet kommer kun de elever med de beste karakterer idet gymnasiet og det videre forløb er særdeles krævende.
