Alpelandet.dk

Det at vælge den rigtige forsikring med de rigtige „byggesten“ kan være kompliceret når man bor i udlandet. Når man er ung har man normalt ikke voldsomt værdifulde ting og til en normal husholdning hører måske kun en seng, bord, stol etc. Skulle man derimod have et mere kostbart indbo giver det god mening at forsikre dette i tilfælde af brand, vandskade eller et indbrud.

Tyveri i Schweiz

I Schweiz findes i en basisdækning findes foruden ovennævnte dækninger også en dækning ved ”simpelt tyveri” hvad også er en god ide såfremt ens rejskoffer eller ski bliver stjålet på en skiferie. Tillægsdækningerne er for eksempel glas- og smykke-dækning. Husk, ved fastsættelse af forsikringssummen at anvende nyværdi og ikke dagsværdi som i Danmark.

Ansvarsforsikring i Schweiz

Normalt kombineres indbo-forsikringen også med en ansvarsforsikring, hvilket giver en dækning såfremt man i et øjebliks uopmærksomhed kommer til at forvolde en skade på en anden person eller dennes ting.

Kontakt gerne alpelandet.dk hvis du vil have et tilbud på en indboforsikring i Schweiz.

I Schweiz bliver en stor del af bustransporten foretaget i en såkaldt Postauto som er en gulfarvet bus. Postautoen er efterfølgeren af hestevognen som bragte posten ud til befolkningen. Tidligere var kombinationen, post og persontransport naturlig men i dag har det været adskilt siden slutningen af tyvende århundrede.

Postauto Schweiz AG

Buslinierne i Schweiz bliver i dag administreret af den Schweiziske Post AG og der findes ialt 800 buslinier samt mere end 2000 busser/Postautos. På buslinierne arbejder cira 2.800 personer. Disse udfører arbejde i forbindelse med offentlige eller privat persontransport.

En Postauto er karakteriseret ved en gul farve og en rød linie under vinduet samt et posthorn på siden af bussen. Et yderligere karateristika er det specielle treklanghorn der bruges som signalhorn eller advarsel når bussen kører i områder med dårlig sigtbarhed oftes i bjergene.

Hør posthorn i Schweiz

Køreplan for busserne eller postautos i Schweiz ser du ved at klikke her.

Det går igen bedre hos lufthavnene i Schweiz. Siden krisen i 2002 hvor blandt andet det nationale flyselskab Swissair gik konkurs går det igen fremad indenfor aviation i Schweiz. Måler man på passagerantal hos de tre store lufthavne Zürich, Basel og Genf skrives der i øjeblikket rekorder. Seneste tal offentliggjort i Zürich-Kloten viser 22,9 mio passagere p.a. fordelt på 268.765 afgange/landinger i København til sammenligning 20 mio gæster og 257.591 afgange/landinger. I Genf heder det 12 mio. og Basel 4,1 mio. passagere.

Zürich lufthavn i Kloten bliver betegnet som en af de mest moderne lufthavne i verden. Fra lufthavnen kan man flyve til 60 forskellige lande eller besøge en af de utallige restauranter eller taxfree butikker.

I lufthavnen Basel flyves til 14 forskellige lande og i Genf ednu flere.

På disse links kan du læse mere om det store udbud i lufthavnene:

Zürich-Kloten

Genf

Euroairport i Basel

Flyafgange til Danmark findes med flyselskaberne SAS, SWISS eller Easy Jet.

Dækningerne  i den obligatoriske sygeforsikring i Schweiz er fastlagt af myndighederne. Fordelen er, at forsikringen derved kan sammenlignes i alle forsikringsselskaber og man kan hvert år  skifte den obligatoriske forsikring uden at være nervøs for reducerede dækninger.

Den obligatoriske forsikring kaldes grundforsikring og er i Schweiz forankret i ”KVG” (Krankenversicherungsgesetz). Tillægsforsikringerne findes derimod i ”VVG” (Versicherungs-vertragsgesetz). Denne opdeling ser man blandt andet på ens forsikringspolice, hvor forkortelsen normalt er anført ved hvert modul man har købt.

I Schweiz skal alle personer uanset om man er udlænding eller ej forsikre sig. Har man bopæl i landet skal man forsikre sig i henhold til KVG senest tre måneder efter man er ankommet. Forældre med børn skal forsikre disse senest tre måneder efter fødslen.

Som noget specielt findes der i Schweiz en masse forsikringsselskaber og krankenkasser. Alle selskaber er forpligtet til at optage personer i den obligatoriske sygeforsikring uden at man skal besvare helbredsoplysninger. På trods af de mange udbydere og de standardlisere dækninger er priserne meget forskellige. Afgørende for priserne er blandt andet forsikringstagerens; alder, bopæl, ønske til selvrisko og hvilken kontakt man ønsker til sin læge. Ønsker man direkte kontakt til lægen (Hausartz) eller kan man acceptere en telefonisk kontakt til et callcenter, lægecenter etc.?

Tillægsforsikringer er i Schweiz frivillige. De mange forskellige selskaber på markedet tilbyder et stort differentieret sortiment og det er svært at sammenligne selskaberne på tværs. Det vigtigt at vide, at tillægsforsikringerne bliver reguleret under VVG som er de privatretslige regler. Der er således fri aftaleret omkring forsikringernes løbetid og dækninger. Husk i den forbindelse at der findes en anden forbrugerbeskyttelse i Schweiz end i Danmark.

Det ses også, at selskaber har forskellige antagelsesproces. Nogle selskaber tilbyder en alderstarif og andre indtrædelsestarif, her rådes til forsigtighed. Det betyder, at person i en alderstarif får tilbudt en forsikring, hvor præmien stiger hvert år. I en indtrædelsestarif har man normalt en dyrere forsikring i starten men denne stiger ikke nævneværdigt i fremtiden.

Er man en familie, så gælder, at samler man alle sygeforsikringer i samme selskab giver det ekstra familie rabat. Desuden kan man få en billigere præmie, hvis man betaler årligt fremfor månedlig. En ydeligere besparelse kan opnåes hvis man ikke anvender tillægsforsikringen. Det ses ofte at en forsikring eksempelvis bliver 3% billigere per år hvis man ikke bruger den.

Hvis du ønsker at vide mere om de konkrete dækninger i den obligatoriske- eller tillægsforsikringen er du velkommen til at kontakte os.

Hver dag året rundt flytter der danskere til Schweiz. Det er dog ikke let at finde optimale strukturer langt fra Danmark, på et fremmed sprog og uden netværk i landet.

Det er vores erfaring, at personer, der flytter fra Danmark for at begynde nyt job eller starte virksomhed, ikke altid er informeret om, hvorledes man kan optimere sine pensioner, forsikringer, skat og arv. I Schweiz er man ofte på “udebane” og der er både obligatoriske og frivillige forsikringer at holde styr på. Der findes mange faldgrupper og også mange udbydere på markedet, hvorfor en rådgivning på dansk kan være nyttig og sikre en optimal forståelse.

Forfatteren af denne hjemmeside (Jan Bo Larsen) er eksamineret asssurandør i både Danmark og Schweiz. Han har boet de seneste ti år i Schweiz og arbejder for det største forsikringsselskab Swiss Life med at assistere skandinaver og ikke mindst danskere med bopæl i Schweiz.

Ser vi et år tilbage har størstedelen af vores nye danske kunder haft økonomiske og/eller skattemæssige fordele med vores totalrådgivning. Et indledende møde er gratis og målet er at hjælpe til en forsikringspakke – uden overforsikring til den bedste pris og laveste skat. Vores rådgivning koncentrerer sig om følgende områder:

• Sygeforsikringer
• Skadesforsikringer
• Pensionsforsikringer
• Lav skat
• Arveoptimering

Du er velkommen til gratis at læse mere om forholdende i Schweiz ved at klikke på kategorierne i højre side, alternativt kan du kontakte Jan Bo Larsen, klik her.

I Schweiz har man i perioden 2004 – 2007 haft en særdeles lang og stærk vækst (gennemsnitlig 3% p.a.) præcis som i begyndelsen af 1980erne. I 2008 og 2009 kunne man registrere en stagnation der dog ikke blev så kraftig som i mange andre europæiske lande. For året 2010 var den økonomiske vækst 2,7% ifølge SECO og denne positive udvikling mener myndighederne fortsætter i 2011/2012.

Prognosen for 2011 er en vækst i BNP på 1,5% og en arbejdsløshed på kun 3,4%.

KMU i Schweiz

Rygraden i det schweiziske erhvervsliv er de mindre firmaer kaldet KMU – Kleine und mittlere Unternehmen. Disse udgør hele 99% af alle schweiziske virksomheder. De beskæftiger over 2 millioner personer eller over 2/3 af alle erhvervsaktive i Schweiz.

Aktieselskab i Schweiz

Grunden til de mange KMUer ligger sikkert i den milde dobbelbeskatning af dividender og den gunstige beskatning af kursgevinster samt den enkle process omkring stiftelse af selskaber som GmbH og AG.

Et aktieselskab eller anpartsselskab behøver blot:

• En stifter
• En aktionær eller anpartshaver
• En bestyrelse, hvoraf en person skal have bopæl i Schweiz
• En postadresse og direktør i Schweiz
• Indskudskapital på CHF 100.000 for et aktieselskab eller 20.000 for et ApS

Har du brug for hjælp til stiftelse af et selskab i Schweiz så kontakt gerne Jan Bo Larsen.

Schweiz er et multikulturelt land. Det er et land med beboere fra stort set hele verden. Igennem denne mangfoldighed findes også forskellige religioner som i Schweiz afspejles i befolkningens sammensætningen.

Der findes i Schweiz religionsfrihed. Den største religion er dog kristendomen som kan opdeles i de romersk katolske og reformerede trosretninger. Til sammen udgør de over 80% af alle religioner i Schweiz.

Ser man på udlændinge der bor i Schweiz udgør disse 44% den romersk katolske kirke, 5% de reformerede, 17% orthodoxe samt 18% islam.

Det schweiziske landskab tegner sig med de traditionelle reformerede byer som Bern og Winterthur mens Zürich, Genf og Lausanne er overvejende Katolske byer.

Det synes dog at være som om de store religionerne er i stagnation. Det gælder religionssammensætninger som katolitisme og protestantisme der ikke længere så dominerende som tidligere. En større fremgang synes ikke kun at være sket i retning af Islam men også de religionsløse (ateisme) vinder frem.

Det er interessant at læse seneste tal fra Danmarks statistik omkring danskernes udflytning. Der findes fortsat en nettoindvandring sted i Danmark men på trods heraf flyttede næsten 45.000 fra Danmark alene sidste år. Destinationer der for blot nogle år siden var særdeles foretrukne oplever nu en tilbagegang, mens nye lande trænger sig på.

Flytning til udlandet

Hvorfor flytter så mange til udlandet kan man spørge sig selv? Det hænger sikkert sammen med om man er erhvervsaktiv eller pensionist? Søger man et godt job, behageligt klima, lav skat eller et blot et eventyr? For velhavende personer var for eksempel en flytning til Spanien og Frankrig i mange år en meget lukrativ forretning. Det var her muligt at opnå lav skat på pensionsmidler fra Danmark samt opnå gunstige beskatning af selskabsmidler. Disse metoder blev lukket i 2008/2009 efter Danmark opsagde dobbeltbeskatningsaftalerne med disse lande.

Udvandringen fra Danmark blev i en kort periode sat tilbage da mange personer følte en økonomisk usikkerhed igennem den danske regerings agressive skattepolitik. I kølvandet på den ændrede skattepolitik rykkede andre lande frem på udflytternes hitliste.

Ser man på antal udflyttere i vesteuropa så er de lande med de fleste danske invandere:

1. Sverige (5.242) ↓
2. Tyskland (3.276) ↑
3. Norge (2.937) ↑
4. Polen (2.849)  ↑
5. England (2.499) ↓

Ser man på de største prcentmæssige fremgang i de vesteuropæiske lande er listen dog en anden:

1. Bulgarien (+65%)
2. Rumænien (+58%)
3. Ungarn (+33%)
4. Italien (+33%)
5. Polen (+33%)

Matterhorn Schweiz

For Schweiz gælder en stigning i antal danske indvandere med 8% pr. år. Dette skyldes sikkert to forhold.

For det første er arbejdsløsheden i Schweiz særdeles lav i forhold til andre lande i EU, hvilket i relation til Schengen samarbejde betyder at det blevet nemt for EU borgere at flytte til Schweiz for at arbejde.

Det andet forhold er sikkert et skattemæssigt. For personer med formue kan Schweiz være økonomisk interessant idet man i europæiske sammenhænge har særdeles lav skat på selskabsmidler, arv og formue.

/Jan Bo Larsen

Når vinteren står for døren begynder også vintersportsæsonen og dermed ønsket om en feriebolig eller Chalet i bjergene. For dem som har en feriebolig i Schweiz er det nemt og ukompliceret at tilbringe en dejlig weekend i et åndehul væk fra hverdagens stres.

Spørgsmålet er dog for mange personer, hvordan drømmen om en feriebolig i Schweiz kan blive en realitet? Udfordringerne er mange det gælder ikke mindst den finansielle udfordring, de skattemæssige konsekvenser samt belåningen af ferieboligen som er anderledes end ved den primære bolig. De grundlæggende regler er:

• Købet af en feriebolig i Schweiz kræver mere egenkapital, eller sagt på en anden måde der skal præsteres mere udbetaling end ved køb af en primærebolig i Schweiz. Normalt tilbydes belåning med op til 60% af boligens værdi. De sidste 40% er udbetalingen.
• Ved køb af en feriebolig kan der ikke trækkes penge ud af den obligatoriske pensionskasse eller den skatteoptimale pensionsopsparing (søjle 3a). Disse muligheder består kun ved køb af en primær bolig.
• Skatten af, lejeværdi af ejen bolig, den såkaldte Eigenmietwert skal betales i det kanton, hvor ferieboligen befinder sig, hvilket ikke altid er det kanton, hvor ejeren bor. Dette forhold reguleres i de kantonale dobbeltbeskatningsaftaler kaldet Interkantonale Steuerausscheidung.

Hvorvidt en feriebolig finansiel kan betale sig eller ikke kan være svært at sige. En hovedregel er dog, at udgifterne til den primære bolig og ferieboligen til sammen ikke bør overstige en tredjedel af hustandens bruttoindtægt.

Ud fra en afkastberegning kan købet af en feriebolig sjældent betale sig. De mulige indtægter dækker næppe de løbende omkostninger til egen- og fremmed finansiering, skat og diverse gebyer. Investering i en feriebolig sker således mest ud fra et emmotionalt synspunkt.

/Jan Bo Larsen

I Schweiz hedder statsbanen SBB. SBB er en forkortelselse for ”Die Schweizerischen Bundesbahnen” og er et aktieselskab ejet af staten. Selskabet er opdelt i fire divisioner:

• Persontransport
• Godstransport
• Infrastruktur
• Bygninger og arealer

Køreplan for tog i Schweiz

Rejsende med tog oplever i Schweiz en usædvanlig præsition. De seneste offentliggjorte tal viser at 328 mio. personer rejser med tog og 95,8% ankommer med mindre end 5 min. forsinkelse. Klik her for at se SBB køreplan med afgang og ankomsttider.

For persontransporten er det strategiske mål at SBB skal tilbyde afgange der afspejler borgernes ønsker. Endvidere er et mål at tilbyde gode internationale afgange med højhastighedstog.

Togbillet i Schweiz

Det er naturligvis muligt at købe togbilletter og abonnementer hvad endten man rejser dagligt eller blot en gang imellem.

Er man en daglig pendler kan det anbefales at købe generalabonnement – kaldet GA eller et Streckenabonnement. Såfremt man kun rejser en gang imellem vil det sikkert være en god ide med et Halbtax, Gleis 7, Tageskarten eller måske blot en almindelig 2 timers billet.

Hvis du vil læse mere om togbilletter kan du klikke nedenfor:

Togabonnement i Schweiz

Togbillet i Schweiz

Biltog Hamburg – Lörrach

Sovetog Schweiz – Danamrk

Køb togbillet i Schweiz

Alle billetter kan man købe til 1. og 2. klasse endte på banegården eller online ved computeren. Det er også blevet muligt at købe billetter igennem sin mobiltelefon en såkaldt MMS.

/Jan Bo Larsen