Fremtidens Schweiz

Den schweiziske konsensusmodel (blandingsmodel)
Schweiz er det, man kan kalde for en politisk nation, hvor mangfoldigheden ikke er blevet opfattet som en hindring for national enhed, men tværtimod som et nationalt særkende. Schweizerne har formået at vende landets regionale forskelle, de religiøse modsætninger og flersprogetheden til en styrke, og samtidig er det denne blanding, der udgør kernen i den nationale identitet.

Bro mellem sprog, kultur og religion
Schweiz er et konsensussamfund, der har bevist, at det kan rumme forskellighederne takket være en yderst praktisk betonet føderalisme (forbundssystem af selvstændige stater). Det er nemlig i høj grad landets velfungerende føderale struktur, der forener mangfoldigheden i enheden og bygger bro mellem modsætninger. Det karakteristiske ved landet er, at der eksisterer en stærk sproglig, kulturel, religiøs og politisk samhørighed, der afspejler sig tydeligt i de politiske institutioner på såvel føderalt som regionalt plan.

Den schweiziske grundlov
Schweiz står i dag som et mønstereksempel på, at flersprogede nationalstater kan fungere uden splid. Årsagen findes tilbage i 1848, da den schweiziske stat blev grundlagt. Her blev der kun afgivet en minimal suverænitet fra kantonerne til den nye forbundsregering i Bern. I overgangen fra et løst forbund af selvstændige kantoner til en forbundsstat i klassisk forstand var der således ikke tale om en stor forandring, idet der kun skete en begrænset centralisering af magten og det udelukkende på få, men tunge områder, såsom udenrigspolitikken.

Sprog i Schweiz
Opbygningen af den schweiziske nationalstat i 1848 var, i modsætning til andre nationalstatskonstruktioner i samme periode, ikke båret frem af idealet om en nation, et sprog og en kultur. Kantonerne fik i udpræget grad lov til at bevare deres autonome status, også hvad angik de sproglige forhold. Dette faktum er der ikke siden blevet pillet ved. I et historisk tilbageblik er det vigtigt at understrege, at minoritetssprogene var beskyttede og garanteret indflydelse på højeste politiske niveau, allerede fra forbundsstatens begyndelse i 1848. Forbundsregeringen anerkendte både tysk, fransk og italiensk som de nationale og officielle sprog med lige konstitutionelle rettigheder. Rætoromansk blev dog først i 1938 endeligt anerkendt som det fjerde nationalsprog. Klik her for mere information om sprog i Schweiz.

Nutid
Hvis man springer frem til nutidens Schweiz, er det specielle ved landet, at der ikke findes nogen decideret sprogpolitik på føderalt plan. Udover at de fire førnævnte sprog er sikret lige rettigheder i grundloven, findes der ingen overordnet sprogpolitik, der udstikker retningslinjer for hele landet. Dette er overraskende. Men grunden dertil er, at sprogpolitik og sprogplanlægning er et kantonalt anliggende for schweizerne, og det er derfor den enkelte kanton, der har ret til at bestemme, hvilket eller hvilke sprog der tales inden for dens respektive område.

Fremtid
I hvilken retning Schweiz bevæger sig i fremtiden er svært at svare på. Det synes dog, at Schweiz altid vil forsøge at bibeholde landetes særkende og høje levestandard.

Specielt levestandarden er unik i Schweiz. Den seneste undersøgelse fra Mercer har vist, at man for andet år i træk finder Zürich og Geneve på henholdsvis 1. og 2. pladsen over de byer i Europa med den højeste livskvalitet.

De schweiziske politikere vil i fremtiden med næb og klør forsøge at løse nogle af de største udfordringer for landet:

  • Den udenlandske befolkningstilvækst
  • Finde kvalificeret arbejdskraft
  • Fortsat lavt skatteniveau
  • Beholde den høje levestandard
  • Beskytte naturen
  • Social ligestilling
  • Højt uddannelsesniveau
  • Fortsætte den erhvervsmæssige vækst

Pensionist i Schweiz
Afslutningsvis ser man i Schweiz et problem med den demografiske udvikling. Der vil i fremtiden være flere og flere pensionister og færre erhvervsaktive. I forbindelse med finansieringen af fremtidige pensioner (AHV) ser det ud til at blive et stigende problem for Schweiz, og reformer er sikkert nødvendige for at kunne give ældre borgere et socialt sikkerhedsnet. Klik her for mere information om pension i Schweiz.

X

+41 76 343 73 53 | Info@alpelandet.dk

¤