Aviser i Schweiz

Den ældste avis i Schweiz er „Neue Zürcher Zeitung“ (NZZ)”, der første gang kom på gaden i 1780. Avisen er kendt for sin saglighed, og specielt udlandsdækningen er god. Hver måned udgiver ”NZZ” et ekstra magasin kaldet „NZZ Folio“. Her behandler avisen forskellige temaer særdeles dybt.  ”NZZ Folio” har dobbelt så mange læsere som NZZ – nemlig 645.000.

Største avis i Schweiz
Avislandet Schweiz er dog som Danmark under pres. Intet andet sted i verden findes der pr. indbygger så mange aviser som i Schweiz – og dette på trods af, at der indenfor de sidste 20 år er sket en reduktion på 25%. Det er specielt gået ud over de store aviser ”Tagesanzeiger” og ”Berner Zeitung”, der ved lanceringen af gratisaviserne  ”20 Minuten” og ”Blick am Abend” har tabt læsere. I dag er den største avis ”Blick” efterfulgt af ”Tagesanzeiger” og gratisavisen ”20 Minuten”. Et marked, der har fremgang, er søndagsaviserne ”Sonntagsblick” og ”Sonntagszeitung”.

X

+41 76 343 73 53 | Info@alpelandet.dk

¤