Sitemap

Kontakt os


Services fra Inwema
















Information om Schweiz








Alpelandet.dk








Links







Bankerne i Schweiz

Det schweiziske banksystem er præcis som mange andre brancher i Schweiz tæt knyttet til udlandet. I dag stammer cirka 60% af den forvaltede kapital i de schweiziske banker fra udlandet. Den internationale profil er derfor særdeles vigtig for bankbranchen i Schweiz.

Penge i SchweizFinansplads Schweiz opfylder alle internationale kvalitets- og sikkerhedsstandarder. Derudover er høj kompetence, soliditet og beskyttelse af privatsfæren en hjørnesten og årsag til den store finansielle succes i alpelandet.

I Schweiz er der i dag mere end 110.000 ansat i den finansielle sektor der igennem sine serviceydelser ifølge offentlige vurderinger bidrager med 15% af de alle indtægter hos stat, kanton og kommune.

Et kendetegn ved banksektoren i Schweiz er bankhemmeligheden, den blev indført i 1934 og består stadig. Bankhemmeligheden har samme karakter som den tavshedspligt man kender hos læger og advokater. I Schweiz forsøger man at beskytte privatsfæren idet den udgør en vigtig brik i deres retssystem og findes derfor også i grundloven.

Der findes i Schweiz mere end 300 forskellige banker og sektoren bygger på princippet om universalbank. På trods af bankerne kan tilbyde alle bankydelser er der opstået forskellige alliancer eller grupper indenfor bestemte områder. Se de største banker her..

Storbanker (Grossbanken)
De to store er, Credit Suisse og UBS der tilsammen har mere end 50% af markedet. UBS er verdensledende indenfor for formueforvaltning. Ligeså er Credit Suise med hovedsæde i Zürich, der er en førende bank indenfor kapitalforvaltning og har også et omfattende produktudbud.

Kantonalbanker
Der findes i Schweiz 24 forskellige kantonal-banker. Tidligere havde disse banker sociale- og erhvervsmæssige forpligtelser. I dag er kantonalbankerne blevet moderne selvstændige banker med egen profil. 95% af bankens kunder stammer fra Schweiz.

Raiffeisen-Gruppe
Denne bankgruppe er kendetegnet ved at være en bank der er ejet af andelshaver. Banken har eksistereret i over 100 år. Raiffeisen-gruppen hører til den førende schweiziske bank i retailsegmentet.

Udlandske banker
Der findes i Schweiz mange udlandske banker. 50% af alle fremmede banker er fra EU og cirka 20% fra Japan. Deres primære ydelser er formueforvaltning for formuende kunder.

Prøv at følg dette link, hvis du vil vide mere om bankerne eller investering i Schweiz.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Version til udskriftVersion til udskrift Send til en venSend til en ven