I Schweiz findes der mange forskellige religioner. Dominerende er den romersk-katolske med 42% af befolkningen efterfulgt af protestanterne (reformerede) med 35%. Derudover findes der muslimer, jøder og andre mindre trosretninger. Ser man kun på udlændingene i Schweiz så udgør 44% katolikker, 5% protestanter, 17% ortodokse jøder, 18% muslimer.
Zwingli og Calvin i Schweiz
Det er værd at bemærke at Ulrich Zwingli og Johannes Calvin havde en betydelig indflydelse på den reformationen i det 16. århundrede og det efterfølgende Schweiz. Calvins ideologi bygger på pligtopfyldelse, hårdt arbejde og høj kirkelig moral resulterer i velstand. Først i 1904 blev Calvins ideologi dog opdaget af den tyske videnskabsmand og sociolog Max Weber og beskrevet i - die protestantische Ethik und der ”Geist” des Kapitalismus.
Religionsfrihed i Schweiz
Med Bundesverfassungen i 1848 blev religionsfriheden vedtaget. Det betød at der i forbindelse med industrialiseringen opstod flere katolske områder, hvilket skyldes tilvandring af arbejdskraft fra primært Spanien, Portugal og Italien. I dag er blandingen mellem protestanter og katolikker meget omfattende for eksempel findes der i Genf (Calvins by) flere indbyggere med katolsk religion end protestantisk.
De katolske kantoner er JU, FR, VS, TI, UR, NW, OW, LU, SZ, AI
De protestantiske kantoner er TG, ZH, AG, BL, BS, BE, NE, VD, GE, AR, SH
Klik her for mere information..
Kirken i Schweiz
For de to hovedtrosretninger står kirken dog i vor tid overfor samme problemer. Den Schweiziske befolkning har siden industrialiseringen i 1950 erne taget gradvist afstand fra kirken. Det tydelige tegn herpå er de mange personer der melder sig ud af kirken. Derudover viser mange troende ikke længere deres tilstedeværelse ved kirkegang. Undersøgelser har vist at kun cirka 1/3 af befolkningen er aktive kirkegængere.
Tiltagende konkurrence oplever hovedkonfessionerne fra diverse ikke kristelige sekter. Herunder gælder små trossamfund der har spaltet sig fra en hovedreligion. Disse trossamfund bygger på et samfund i en ny tidsalder med oplysthed og harmoni.
På trods af stagnerende troende i hovedkonfessionerne har religionen i Schweizerens bevidsthed en vigtig plads. Kirken tilbyder elementer af social samhørighed og identitet.
Dette ses ikke mindst ved at mange der har forladt kirken, deltager i specielle begivenheder som giftemål, barnedåb, konfirmation og dødsfald.
Det skal dog bemærkes at enkelte kirker har indført frivillige gebyrer for ikke medlemmer af kirken ved deltagelse af ceremonier. Tilmeld dig vores nyhedsbrev. 
|
