På trods af Schweiz er et bjergland beliggende midt i Europa med en næsten ingen naturlige råstoffer hører det til et af verdens vigtigste industrinationer. Præcis som i mange andre industrilande betyder servicesektoren meget for landet. Denne sektor bidrager med mere end 60% af landets indtægter, hvilket primært skyldes den store bankindustri. Arbejdsstyrken i Schweiz er fordelt med 69% i servicesektoren, 25% i forarbejdningsindustrien, 10% i energi- og byggesektoren samt 3% i fiskeri samt land- og skovbrug.
Schweiz hører indenfor finansindustrien til et af verdens vigtigste lande. Det skyldes ikke mindst den specielle schweiziske bankhemmelighed og professionel kapitalforvaltning. I dag bliver cirka 1/3 af verdens private penge forvaltet fra Schweiz.
Landbrug 
Cirka 38% af jorden i Schweiz bliver dyrket af bønder. Denne begrænsede udnyttelse af jorden betyder at Schweiz knap dækker sit eget fødevareforbrug. Det til trods bliver der importeret mange udlandske fødevarer, hvilket har medført at staten udbetaler store tilskud til landbruget. De fleste landbrug i Schweiz er mindre familielandbrug og stordrift er et sjælent syn.
Hovedprodukterne er sukkerroer, hvede, kartofler, æbler og vindruer. Hvor der findes gode klimatiske betingelser, det gælder især sydvendte bjergskråninger bliver der flittigt plantet vindruer. Et andet vigtigt landbrugsprodukt er mælk og produktionen af ost. Bestanden af nyttedyr begrænser sig til kvæg, grise og får.
Skovbrug og fiskeri
En stor del af landet er dækket af skov det er derfor ikke unaturligt at skovbrug spiller en vigtig rolle. Skovene i Schweiz lider dog også under forurening og skovdød præcis som i resten af verden. Træ fra de schweiziske skove bliver brugt til forarbejdning, brænde og papir.
Fiskeriet i Schweiz har kun lokal betydning og der findes kun enkelte erhvervsfiskere i landet. Fangsten udgør primært foreller der fanges i Genfer søen, Neuenburger søen, Bodenseen samt i forskellige floder.
Råstoffer
I Schweiz findes der næsten ingen råstoffer. Ved siden af salt og kalk til cementproduktion bliver alle råstoffer til det schweiziske erhvervsliv importeret.
Industri
Næsten en fjerdedel af alle erhvervsdygtige schweizere arbejder i forarbejdningsindustrien. Kendetegn for denne branche er høje produktionsomkostninger og stor eksport. De vigtigste industri grene er maskine fremstilling, pharma, såvel som finmekanik og optik. Produktionen af ure er den industrigren med kraftigste eksport. Schweiz eksporterer hvert år 28 millioner ure.
Valuta og banker
Valutaen i Schweiz er schweizer frank – CHF. Der går 100 rappen til en frank. Den halvstatslige schweizeriske nationalbank er også stedet, hvor pengene bliver trykt. Banken er ejet af kantonerne og banker m.m. De schweiziske banker bliver på grund af landets politiske og valutariske stabilitet regnet for en sikker havn hos mange internationale investorer. Det private bankvæsen er en hovedindtægskilde for landet og det vigtigste finansielle centrum er Zürich efterfulgt af Genf.
Udenrigshandel
De største import artikler i Schweiz er maskiner, biler og kemikalier. På eksport siden er det også maskiner, pharma, kemiske produkter og ure. De vigtigste samhandelspartnere for Schweiz er Tyskland, Frankrig, Italien, England, USA og Japan.
Infrastruktur
I Schweiz er jernbanen elektrificeret og udgør 5200 km. og 57% af jernbanenettet er statsligt eget. På grund af den centrale beliggenhed spiller Schweiz en vigtig rolle som transit land for mellem-, vest- og sydeuropa.
Vejnettet er nu udbygget til over 71.000 km. hvoraf 1.500 km. er motorvej. Transporten af gods finder også sted på Rhinen eller med fly fra lufthavnene Zürich-Kloten, Genf-Cointrin eller Basel-Mülhausen.
Energi
Der findes i Schweiz et fantastisk potentiale med vandkraft. Denne er også godt udnyttet og hele 60% af den schweiziske elektricitet stammer fra vandet. Derudover bliver 35% af energien fremstillet igennem fem forskellige kraftværker i landet. Tilmeld dig vores nyhedsbrev. 
|
