I disse dage dumper igen årsopgørelser og depotudskrifter ind ad brevsprækken. Dette er, som hvert år, startsignalet og et godt udgangspunkt for at til at kontrollere afkast og gebyrer i banken. Cash is king
Investorer har indenfor det sidste år oplevet den værste krise i dette århundrede, stort set alle investeringsobjekter er faldet til jorden som en sten og efterladt sig konkurser og økonomisk ruin for mange. Hvem ville have troet, at en konservativ investering med statsobligationer og kontant indestående ville blive den bedste investering igennem 2008?
Depotudskrifterne
Modtagelsen af depotudskrifter kan være skræmmende læsning, men er nødvendig læsning. Den giver et øjebliksbillede og mulighed for, at spørge sig selv om den nuværende kapitalforvalter i et vanskeligt investeringsår (2008) har leveret et tilfredsstillende arbejde?
Skal man være tilfreds?
Spørgsmålet om forvalterens performance er god eller dårlig kan være svært at svare præcist på. Det skyldes, at kunderne i dag benytter flere banker og forsikringsselskaber til at investere i både fri kapital, virksomhedspenge og pensionsopsparinger. Det er derfor vigtigt at lave en totalanalyse eventuel sammen med uafhængig finansiel rådgiver. Fordelen ved den uafhængige rådgiver (eksempelvis Inwema) er, at de ikke har produktsalg, kampagner og bonus, men lever af objektivitet og beskyttelse af kundens formue.
Overblik og asset allokation
Analysen af et investeringsdepot kan for en uerfaren investor være tung læsning. Vi hos Inwema oplever nemlig i høj grad, at kundernes depoter er et sammensurium af forskellige aktiv typer det kan være strukturerede produkter, hedgefonde, fonds-of-fonds, puljer, formuepleje, individuel investeringer, råvare, ejendomme, optioner og så videre.
Pas på produktsalg
Ofte skinner det igennem, at bankens kunder er blevet offer for produktsalg, det gælder især produkter som strukturerede produkter og egne investeringsforeninger. Disse er uhyre lukrative for bankerne, hvorfor forsigtighed og fuldstændig gennemsigtighed tilrådes.
Målet er et benchmark
For personer der i forvejen lader sin formue administreres igennem en ekstern formueforvalter, kan det først fastslås om denne gør det optimal, når afkastet måles i forhold til det såkaldte benchmark. Det vil sige et reference indeks for afkast.
Minus 5% kan være godt nok
Vi har for eksempel bemærket at benchmarket hos en af Danmarks største investeringsforeninger med balanceret strategi, det vil sige cirka 50/50% investeret i henholdsvis aktier og obligationer ved sidste offentlige bekendtgørelse i 2008 udgjorde minus 17,50%. Det vil sige har man haft et afkast i denne periode på eksempelvis -5% bør man være tilfreds med investeringsforeningens arbejde. Nu har det dog vist sig, at afkastet i eksemplet udgjorde -27,11%, hvilket giver anledning til bekymring og eventuel udskiftning.
Afslutningsvis bør man som altid iagttage bankens omkostninger, provisioner eller kurtager ved en given investering. Specielt de skjulte gebyrer og retro-kommisioner (kick backs) kan udgøre store beløb som kunden går glip af. Kontakt gerne Inwema, hvis du har brug for hjælp eller blot søger en ny bank. 
|