Alpelandet.dk

Archive for the ‘Skat i Schweiz’ Category

I mange situationer betaler vi danskere i udlandet uden at vide det, for meget skat. Det gælder blandt andet pensionsafkastskat også kaldet PAL skat der beregnes af stillestående pensionsordninger i Danmark. Har man eksempelvis en kapital- eller ratepension i et dansk pengeinstitut betaler man hvert år 15,3% skat af sit pensionsafkast til Danmark.

Fra den 1. Januar 2010 kan man som bosiddende i udlandet for eksempel Schweiz søge om fritagelse for PAL skat i Danmark. Mange pengeinstitutter er forbavsende defensive om denne mulighed for kunden, hvorfor god rådgivning i forbindelse med en udflytning er vigtig. Skulle du allerede befinde dig i udlandet kan du kontakte alpelandet.dk for hjælp til fritagelse af PAL skatten.

Når foråret kommer er det tid til at lave sin skatteopgørelse i Schweiz også kaldet selvangivelse. I Schweiz er det en kompliceret sag. Det skyldes blandt andet de mange fagudtryk og den manglende informationsudveksling mellem banker,  forsikringsselskaber og myndigheder. En skatteopgørelse i Schweiz og medfølgende fradragsregler/muligheder er anderledes end det man kender fra Danmark. I praksis bliver kun det beskattet man indberetter. Der bliver dog som i Danmark foretaget kontrol af oplysningerne for undgå skattesnyd.

Der findes to skatteopkrævningssystemer for privatpersoner i Schweiz:

Det ene skatteopkrævningssystem er kildeskat (Quellensteuer) der betales af alle udlændinge der ikke besider en „Niederlassungsbewilligung C“. Det gælder for eksempel udlændinge der har boet under 5 år i Schweiz. Kildeskatten er en acontoskat der bliver modregnet i den endelig skat så snart din skatteopgørelse er modtaget af myndighederne.

Det andet skatteopkrævningssystem er den almindelige beskatning.  I Danmark bliver denne form kaldet B-skat. Alle schweizere eller udlændinge med „Niederlasseungsbewilligung C“ er omfattet af B-skatten.

Sidste frist for indlevering af sin skatteopgørelse i Schweiz er den 31. marts. Kan man ikke overholde denne frist kan der skriftligt søges om fristforlængelse. Skatteborgere der ikke afleverer deres skatteopgørelse i Schweiz indenfor fristen eller kan blive straffet med bøde på op til CHF 10.000.

Har du brug for hjælp til din skatteopgørelse i Schweiz?

Hvis du har brug for hjælp til udarbejdelse af din skatteopgørelse kan du kontakte alpelandet. Vi sender dig en checkliste og en pris for vores arbejde. Herefter sender du blot de nødvendige dokumenter i henhold til checklisten, hvorefter du modtager en udfyldt skatteopgørelse fra os som du skal underskrive og sende til skattemyndighederne.

Arveskat i Schweiz er et kantonalt anliggende og ikke et statssanliggende som i Danmark. I Schweiz opkræves der arveskat i 25 af de 26 kantoner. Den eneste kanton som ikke opkræver arveskat er kanton Schwyz. De kantonale regler omkring arveskat forskellige og der findes ikke to kantoner med samme skattesats.

Arveafgift i Schweiz

I Danmark kaldes arveskat for boafgift eller arveafgift meningen er den samme. Der er tale om en skat man skal betale når man arver. I Schweiz betaler man til kantonen i Danmark betaler man til staten. Størrelsen af skatten afhænger af, i hvilken arveklasse man befinder sig i forhold til arveladeren.

Samlever i Schweiz

I stort set alle kantoner betaler ægtefæller ikke arveskat når de arver fra hinanden. Derimod er situationen for ikke gifte langt mere kompliceret. I kanton Basel-Land betaler papirløse samlevere op til 49,5% og kanton Zürich op til 36% arveskat.

Beregningen af arveskatten i Schweiz er i de fleste kantoner progressiv men der findes også faste procenter. Faste procenter er udbredt i kantonerne Graubünden og Solothurn. Husk endvidere, at iagtage bundfradragene som i de fleste kantoner er forskellige. Eksempel på arveskat i Zürich og Danmark (bundfradrag er ikke medtaget):

Fremtid

Det er muligt, at der fra 2015 sker ændringer af den schweiziske arvelov. En række politiske partier i Schweiz forsøger i øjeblikket at samle flertal til en forhøjelse af arveskatten til 20% med et bundfradrag på CHF 2 mio. Ændringen omfatter alle arveklasser med undtagelse af ægtefæller.

Der skal i Schweiz betales formueskat. Beregningen sker ved at akkumulere alle ens aktiver det vil sige kontanter, værdipapirer, ejendomme, biler, både etc. Fra aktiverne trækkes passiver (gæld)  så som renter fra realkreditlån, kassekredit m.m. Alle personer der bor eller arbejder i Schweiz skal hvert år afregne formueskat. Formueskatten i Schweiz betales direkte til kantonet og kommunen og ikke til staten .

Formueskatten er lav

Skatteprocenten på formueskatten er præcis som ved indkomstskatten i Schweiz, i de fleste kantoner progrossiv. Der findes dog undtagelser som i kanton Schaffhausen og Obwalden. I disse kantoner er formueskatten degressiv for personer med store formuer. Den konkrete formueskat er forskellige i hvert kanton men udgør dog omkring 2 – 10 promille. Desuden gælder som hovedregel fribeløb som først skal overskrides før skatten skal betales.

/Jan Bo Larsen

Ved dobbeltbeskatning forstår man at to lande eller stater beskatter den samme indtægt og skattebetaleren således betaler skat to gange af den samme indtægt. Denne ubehagelige situation kan opstå, hvis for eksempel privatpersoner har bopæl i flere lande eller, hvis man blot modtager penge fra et andet land. Dobbeltbeskatningsaftaler, forkortet DBA på tysk har til hensigt at regulere beskatningen over landegrænser. Som noget nyt er en række dobbeltbeskatningsaftaler med Schweiz udvidet til også at beskrive omfanget af samarbejde i tilfælde af skattesnyd.

Beskatningsafter med Schweiz

De nye beskatningsaftaler blev besluttet af det schweiziske Bundesrat i 2009/2010 under internationalt pres og følger artikel 26 i OECDs modeloverenskomst. Tidligere har den automatiske informationsudveksling over landegrænser ikke været mulig da schweizerne beskytter privat livets fred særdeles kraftigt.

Arv i Schweiz

Ved siden af internationale skatteaftaler for indkomstskat m.m. har Schweiz også dobbeltbeskatningsaftaler indenfor arveskat. Forhandlinger med henblik på at undgå dobbeltbeskatning af gaveskatter har dog ikke båret frugt.

Dobbeltbeskatningsaftaler i Schweiz

Der findes i dag cirka 80 dobbeltbeskatningsaftaler i Schweiz. Listen med lande er dog under revision således beskatningsaftalerne lever op til OECD modeloverenskomst.

Dobbeltbeskatningsaftale Schweiz – Danmark

Den nye dobbeltbeskatningsaftalen mellem Schweiz og Danmark trådte i kraft den 1. januar 2010. Ændringerne har medført at Danmark får beskatningsretten til pensionsudbetalinger, kan indeholde kildeskat på aktieudbytter samt mulighed for at få oplysninger i skattesager.

Udbetaling af private pensioner i Schweiz

Danskere det flytter til Schweiz skal således betale dansk skat af deres pensionsudbetalinger. Det skal dog bemærkes at Schweiz fortsat bevare beskatningsretten af sociale pensioner blandt andet folkepension.

Udbetaling af udbytter i Schweiz

Med hensyn til udbytter betyder den nye beskatningsaftale at Danmark kan indeholde 15% i kildeskat ved udbetaling af udbytter fra Danmark. Udbytter fra dansk datterselskab til moderselskab i Schweiz kan fortsat udbetales uden indeholdelse af kildeskat.

/Jan Bo Larsen

Personer der ønsker at flytte til Schweiz skal som det første søge om opholdstilladelse ved myndighederne. I forbindelse med tildeling af opholdstilladelsen bliver man efterfølgende skattepligtig til Schweiz. Skatten beregnes af personens globalindkomst (hele verden) under hensyntagen til de lokale dobbeltbeskatningsaftaler og skal betales til henholdsvis kommune, amt (kanton) og stat.

Leveomkostningerne bestemmer skatten
Under bestemte forudsætninger tillader det Schweiziske skattesystem dog i stedet for den almindelige beskatning en beskatning udmålt efter de faktiske leveomkostninger også kaldet pauchalbesteurung eller pauchalbeskatning. Denne, for os danskere, usædvanlige beskatning kan give store reduktioner i ikke mindst indkomst- og formueskatten. Reduktionen findes ikke i skatteprocenterne som er næsten identiske men derimod i det skattemæssige beregningsgrundlag som kun omfatter en del af skattebetalerens indtægter og formue.

En ophævelse af den almindelige beskatning er enkel idet en pauchalbeskatning automatisk går forud hos myndighederne. De fleste kantoner i Schweiz har ligesom staten (Bund) mulighed for at gøre brug af Pauchalbeskatningen. Det er her værd at bemærke at enkelte kantoner har autonomi og deraf selvbestemmelse. Det er dog vores opfattelse at de fleste kantoner analogt følger retningslinierne der er opstilet af staten.

Forudsætninger for pauchalbeskatning i Schweiz
Personer der flytter til Schweiz må som hovedregel ikke være erhvervsaktive i landet for at blive beskattet efter de faktiske leveomkostninger. Desuden må man ikke være Schweizisk statsborger og eller have boet i Schweiz indenfor de seneste 10 år.

Beregning af pauchalbeskatning
Fastsættelse af den årlige skat bliver som ovenfor beskrevet fastsat ud fra de faktiske leveomkostninger. Herunder findes også omkostninger til forplejning, beklædning, husleje, uddannelse m.m. I praksis er det dog næsten umuligt at opgøre alle leveomkostninger og derfor anvendes ofte den månedlige husleje x 5 som pauchalbeskatningens minimums beløb.

Tilpasset pauchalbeskatning
Anses en person for bosiddende og skattepligtig til Schweiz skal man i tilfælde af indtægter fra udlandet betale kildeskat. Man kan dog som dansker med fordel benytte dobbeltbeskatningsaftalen mellem DK-CH som beskriver, hvem der har beskatningsretten. For aktieudbytter gælder for eksempel at det er Schweiz der har retten.

Vælger en person at gøre brug af dobbeltbeskatningsaftaler skal man huske på at det udløser en modificeret pauchalbeskatning og kræver at alle indtægter fra dobbelbeskatningsaftaler skal medtages i kontrolberegningen og ikke kun indtægter der præliminært er beskattet ved kilden.

I forbindelse med beregningen af den modificerede pauchalbeskatning gælder afslutningsvis at den endelige skat som hovedregel bestemmes ud fra den højeste af følgende beregninger.

/Jan Bo Larsen

For at kunne forstå det schweizeriske skattesystem skal man bemærke at der findes skat på tre niveauer. Det drejer sig om Bund, Kanton og Gemeinde og skatteprocenterne er i Schweiz forskellig fra egn til egn.

De vigtigste skatte- og afgiftsindtægter i Schweiz er; indkomstskat, skat fra virksomheder, moms som er 8,0%, formueskat og arveskat.

For privatpersoner er den største skat indkomst- og formueskatten som alle personer skal betale en gang pr. år. Indkomstskatten i Schweiz beregnes progressivt, det vil sige skattesatsen bliver højere jo mere man tjener.

Eksempel på skatteprogression

En person A der tjener CHF 100 og betaler eksempel vis CHF 5 i skat det vil sige 5%. En person B der tjener 200 betaler CHF 30 det vil sige 15%. Lønnen er hos person B 100% højere men skatten 150% det er progression.

Denne skatteprogression har i de seneste år været kraftigt kritiseret da schweizerne mener den straffer de personer der arbejder- og tjener meget.

Skat for udlændinge

Alle Schweizere betaler deres skat ultimo året derfor får mange arbejdere 13 månedslønninger. Den sidste månedsløn bruges til at betale skatten. Så længe en udlænding ikke har en opholdstilladelse C skal man betale kildeskat, også kaldet Quellensteuer. Skatten bliver hver måned afregnet direkte fra arbejdsgiveren og fratrukket lønsedlen. Hos de fleste kantoner slipper man dog for kildeskatten, hvis indtægten overstiger CHF 120.000 idet man så overgår til det normale schweiziske skattesystem.

Skat for gifte i Schweiz

Hos gifte bliver indkomsten hos begge personer lagt sammen og beskattet.

Individuel skat i Schweiz

Som noget specielt for Schweiz er det også muligt for formuende personer at forhandle sin skat med myndighederne. Denne for danskere usæddvanlige skattemodel kaldet Pauchalbesterung er meget efterspurgt. For at kunne komme i betragtning skal man dog have en formue på mindst DKK 20-40 mio og ikke være erhvervsaktiv. Skatten for denne model beregnes efter skattebetalerens alder, familieforhold samt boligudgifter.

Kursgevinster

Kursgevinster modtaget som privatperson fra værdipapirer er skattefrie i Schweiz.

Arveskat i Schweiz

Arveskat er i Schweiz en kantonal skat. I mange kantoner er ægtefæller og direkte arvinger det vil sige børn fritaget for arveskat skat.

Husk sidste frist for at indlevere skatteoplysninger (selvangivelse) er 31. marts. Eventuel forlængelse af fristen skal ske skriftligt.

/Jan Bo Larsen

Igennem længere tid har Schweiz været udsat for pres fra EU der vil have Schweiz til forhandlingsbordet. EU mener at det schweiziske skattesystem er for lempeligt og derfor konkurrenceforvridende i Europa.

Liberalt skattesystem

For schweizerne er det en mærkesag at beholde et liberalt skattesystem og bevare skatteautonomien. Man ønsker ikke at forringe betingelserne for erhvervslivet og dermed den schweiziske konkurrenceevne.

De schweiziske politikere vil ikke forhandle endsige tale om en schweizisk skattetilpasning. På trods af et politisk pres fra EU står schweizerne indtil videre fast.

Uenighed om skatteaftale

EU mener at Schweiz ikke overholder en frihandelsaftale fra 1972. Schweizerne mener at deres kantoner har autonomi og derfor selvbestemmelse over deres skatter, som åbenbart er for lave for EU. Schweiz tolker aftalen således at den kun omfatter varehandel og ikke beskatning af virksomheder og privatpersoner.

Fri skattekonkurrence i Schweiz

Grundlæggende er EU imod fri skattekonkurrence og Schweiz er positiv. Schweiz påstår at de bliver nødt til at være skatteatraktiv for at tiltrække personer og virksomheder. I alt en kompensation for landets geografiske placering i midten af Europa, uden havne og råstoffer.

Skattestriden mellem Schweiz og EU er derfor en varm kartoffel og fronterne er trukket op ikke mindst i forbindelse med opblødningen af bankhemmeligheden.

/Jan Bo Larsen