Archive for the ‘Land og folk i Schweiz’ Category
Fremtidens Schweiz
oktober 29th, 2010 | 
Author: Den schweiziske konsensusmodel (blandingsmodel)
Schweiz er det, man kan kalde for en politisk nation, hvor mangfoldigheden ikke er blevet opfattet som en hindring for national enhed, men tværtimod som et nationalt særkende. Schweizerne har formået at vende dets regionale forskelle, de religiøse modsætninger og flersprogetheden til en styrke, og samtidig er det denne blanding, der udgør kernen i den nationale identitet.
Bro mellem sprog, kultur og religion
Schweiz er et konsensussamfund, der har bevist, at det kan rumme forskellighederne takket være en yderst praktisk betonet føderalisme (forbundssystem af selvstændige stater). Det er nemlig i høj grad landets velfungerende føderale struktur, der forener mangfoldigheden i enheden og bygger bro mellem modsætninger. Det karakteristiske ved landet er, at der eksisterer en stærk sproglig, kulturel, religiøs og politisk samhørighed, der afspejler sig tydeligt i de politiske institutioner på såvel føderalt som regionalt plan.
Den schweiziske grundlov
Schweiz står i dag som et mønstereksempel på, at flersprogede nationalstater kan fungere uden splid. Årsagen findes tilbage i 1848 da den schweiziske stat blev grundlagt her blev der kun afgivet en minimal suverænitet fra kantonerne til den nye forbundsregering i Bern. I overgangen fra et løst forbund af selvstændige kantoner til en forbundsstat i klassisk forstand var der således ikke tale om en stor forandring, idet der kun skete en begrænset centralisering af magten og det udelukkende på få men tunge områder såsom udenrigspolitikken.
Sprog i Schweiz
Opbygningen af den schweiziske nationalstat i 1848 var, i modsætning til andre nationalstatskonstruktioner i samme periode, ikke båret frem af idealet om en nation, et sprog og en kultur. Kantonerne fik i udpræget grad lov til at bevare deres autonome status, også hvad angik de sproglige forhold. Dette faktum er der ikke siden blevet pillet ved. I et historisk tilbageblik er det vigtigt at understrege, at minoritetssprogene var beskyttede og garanteret indflydelse på højeste politiske niveau allerede fra forbundsstatens begyndelse i 1848. Forbundsregeringen anerkendte både tysk, fransk og italiensk som de nationale og officielle sprog med lige konstitutionelle rettigheder. Rætoromansk blev dog først i 1938 endeligt anerkendt som det fjerde nationalsprog. Klik her for mere information om sprog i Schweiz.
Nutid
Hvis man springer frem til nutidens Schweiz, er det specielle ved landet, at der ikke findes nogen decideret sprogpolitik på føderalt plan. Udover at de fire førnævnte sprog er sikret lige rettigheder i grundloven, findes der ingen overordnet sprogpolitik, der udstikker retningslinjer for hele landet. Dette er overraskende. Men grunden dertil er, at sprogpolitik og sprogplanlægning er et kantonalt anliggende for schweizerne, og det er derfor den enkelte kanton, der har ret til at bestemme, hvilket eller hvilke sprog der tales inden for dets respektive område.
Fremtid
I hvilken retning Schweiz bevæger sig i fremtiden er svært at svare på. Det synes dog, at Schweiz altid vil forsøge at beholde deres særkende og høje levestandard.
Specielt levestandarden er unik Schweiz. Den seneste undersøgelse fra Mercer har vist at man for andet år i træk finder Zürich og Genf på henholdsvis 1. og 2. pladsen over de byer i Europa med den højeste levekvalitet.
De schweiziske politiker vil i fremtiden med næb og klør forsøge at løse nogle af de største udfordringer for landet:
- Den udenlandske befolkningstilvækst
- Finde kvalificeret arbejdskraft
- Fortsat lavt skatteniveau
- Beholde den høje levestandard
- Beskytte naturen
- Social ligestilling
- Højt uddannelsesniveau
- Fortsætte den erhvervsmæssige vækst
Pensionist i Schweiz
Afslutningsvis ser man i Schweiz et problem med den demografiske udvikling. Der vil i fremtiden være flere og flere pensionister og færre erhvervsaktive. I forbindelse med finansieringen af fremtidige pensioner (AHV) ser det ud til at blive et stigende problem for Schweiz og reformer er sikkert nødvendige for at kunne give æltere borger et socialt sikkerhedsnet. Klik her for mere information om pension i Schweiz.
Posted in 
Demokrati og politik i Schweiz
Schweizerne betegner sig selv som en vilje-nation. Betegnelsen er opstået ved at landet ikke udgør en etnisk, sproglig eller religiøs enhed. Schweiz har siden 1848 været en Bundesstat og er efter USA den næstældste af de 23 bundesstater i verden. Den statslige opbygning af Schweiz er føderalistisk det vil sige et forbund af mindre ”stater”, hvis selvstyre begrænses under en fælles regering. Den politiske opbygning fordeler sig i tre enheder Bund (stat), Kanton (region) og Gemeinde (kommune).
Staten
Der Bund – er det Schweiziske udtryk for stat. Et andet benyttet udtryk er Eidgenossenschaft. Der Bund har ansvaret for de områder der er beskrevet i Bundesverfassungen det vil sige den Schweiziske grundlov. Det drejer sig om udenrigs-, forsvars-, penge- samt toldpolitik. Ansvarsområder der ikke oplagt hører under staten bliver tildelt det næste politiske niveau nemlig regionerne (kantonerne).
Regioner
Schweiz består af 26 regioner også kaldet kantoner eller Stände. De var engang selvstændige stater der i 1848 slog sig sammen til forbund og samtidig afgav en del af deres suverænitet.
Hver kanton har deres egen forfatning, egen regering, egne domstole og eget kantonsparlament. Størrelsen af kantonsparlamentet varierer mellem 58 og 200 pladser og kantonsregering mellem 5, 7 og 9 personer. Den specielle schweiziske direkte demokratiform i landsbykommunerne eksisterer i dag kun i Appenzell Innerroden og Glarus. I alle andre kantoner bestemmer borgerne når de går til valg ved stemmeurnerne som vi kender det i Danmark.
Kommunerne
Alle kantoner i Schweiz er opdelt i mindre enheder også kaldet Gemeinder, det vil sige kommuner. I skrivende stund findes til omkring 2842 kommuner tallet bliver dog konstant reduceret på grund af diverse sammenlægninger.
Cirka en femtedel af kommunerne har deres eget parlament, hvorimod fire femtedel har direkte demokrati ved kommunale møder. Ved siden af opgaver fra staten og kantonerne udfører kommunerne indbyggerregister, civil beskyttelse samt skolevæsenet og kommunal skatteforvaltning. Omfanget af kommunens autonomi, det vil sige selvstyre bestemmes i det enkelte kanton er derfor meget forskellig i Schweiz.
Det politiske organ
Det Schweiziske folk er ifølge grundloven det øverste politiske organ og omfatter alle mænd og kvinder med schweizisk valgret. Alle under 18 år og udlændinge har ingen politiske rettigheder.
Det Schweiziske folk vælger de personer der skal deltage i parlamentet (Bundesversamlung). Parlamentet sørger for det legislative det vil sige lovgivningen. I parlamentet findes der et to kammersystem, Nationalrat og Ständerat.
Nationalratet udgør 200 medlemmer Ständerat 46 medlemmer, begge kamre vælges for 4 år ad gangen. Kamrene udgør til sammen Bundesversamlungen. Bundesversamlungen vælger hvert fjerde år syv personer der udgør Bundesratet. De får alle en ansvaret for et departement. Øverst er Bundespræsidenten der er valgt for et år ad gangen af Bundesversamlungen og er samtidig den officielle repræsentant for det schweiziske folk.
Nogle af de politiske partier i Schweiz er:
Bürgerliche Demokratische Partei BDP
Christlichdemokratische Volkspartei CVP
Eidgenössisch-Demokratische Union EDU
Evangelische Volkspartei der Schweiz EVP
Freisinnig-Demokratische Partei FDP
Grünes Bündnis GB (Mitglied GPS)
Liberale Partei der Schweiz LPS
Partei der Arbeit der Schweiz PDA
Schweizerische Volkspartei SVP
Sozialistisch Grüne Alternative ZUG SGA
Et særpræg ved det moderne Schweiz er befolkningens aktive politiske medleven. Borgerne har afgørelsen og ikke uden grund kalder man borgeren ”suværæn” i det Schweiziske demokrati. Man har gennem hyppige forlkeafstemninger mulighed for at træffe afgørelser om lovforslag, bevillinger og internationale aftaler.
Visse politiske afgørelser SKAL ud til vælgerne. En lov med en bevilling over en vis størrelse er underkastet der obligatoriske referendum (lovfæstet folkeafstemning). Du kan læse mere ved om folkeafstemninger i Schweiz ved at klikke her.
