Alpelandet.dk

Archive for the ‘Flytning til Schweiz’ Category

Et stort spørgsmål når man ønsker at flytte til Schweiz er, hvor er det bedst at bo? Ofte opstår et dillema mellem høj livskvalitet og økonomiske fordele (eks. lav skat). Det er svært at få opfyldt alle ønsker, hvorfor et kompromis kan være en nødvendighed.

I den seneste undersøgelse fortaget af Weltwoche (nr. 41) har man lavet en rangliste over de 100 attraktivste områder i Schweiz. I undersøgelsen har 868 kommuner deltaget, alle med over 2000 indbyggere. Der blev målt på fem hovedgrupper:

Arbejdsmarkedet. Det vil sige arbejdsløshed og ændringen af denne indenfor det seneste år. Opstart af nye virksomheder i området m.m.

Dynamik. Det vil sige ændringen af befolkningsstrukturen (unge/ældre) samt antallet af pensionister. Afslutningsvis antallet af nyopførte boliger indenfor de seneste fem år.

Rigdom. Det vil sige kommunens skattemæssige indtægter pr. indbygger. Dertil kommer det generelle prisniveau på huse og ejerlejligheder samt ændringer af disse indenfor de sidste tre år.

Skattebelastning. Det vil sige skatteprocenten for grupperne; samlevende og erhvervsaktive, familier med to børn samt ægtepar i pensionsalderen.

Social struktur. Herunder antallet af indbyggere med videregående uddannelse, personer i ledende stillinger og selvstændig erhvervsdrivende. Afslutningsvis den gennemsnitlige skattebetaling.

Her kan du finde de 100 interessaante steder i Schweiz: De 100 bedste steder i Schweiz Det er dog værd at bemærke, at fire af de fem største byer i Schweiz (Genf, Basel, Bern, Lausanne) ikke findes under de 100 interessanteste steder at bo.

Hver dag året rundt flytter der danskere til Schweiz. Det er dog ikke let at finde optimale strukturer langt fra Danmark, på et fremmed sprog og uden netværk i landet.

Det er vores erfaring, at personer, der flytter fra Danmark for at begynde nyt job eller starte virksomhed, ikke altid er informeret om, hvorledes man kan optimere sine pensioner, forsikringer, skat og arv. I Schweiz er man ofte på “udebane” og der er både obligatoriske og frivillige forsikringer at holde styr på. Der findes mange faldgrupper og også mange udbydere på markedet, hvorfor en rådgivning på dansk kan være nyttig og sikre en optimal forståelse.

Forfatteren af denne hjemmeside (Jan Bo Larsen) er eksamineret asssurandør i både Danmark og Schweiz. Han har boet de seneste ti år i Schweiz og arbejder for det største forsikringsselskab Swiss Life med at assistere skandinaver og ikke mindst danskere med bopæl i Schweiz.

Ser vi et år tilbage har størstedelen af vores nye danske kunder haft økonomiske og/eller skattemæssige fordele med vores totalrådgivning. Et indledende møde er gratis og målet er at hjælpe til en forsikringspakke – uden overforsikring til den bedste pris og laveste skat. Vores rådgivning koncentrerer sig om følgende områder:

• Sygeforsikringer
• Skadesforsikringer
• Pensionsforsikringer
• Lav skat
• Arveoptimering

Du er velkommen til gratis at læse mere om forholdende i Schweiz ved at klikke på kategorierne i højre side, alternativt kan du kontakte Jan Bo Larsen, klik her.

Det er interessant at læse seneste tal fra Danmarks statistik omkring danskernes udflytning. Der findes fortsat en nettoindvandring sted i Danmark men på trods heraf flyttede næsten 45.000 fra Danmark alene sidste år. Destinationer der for blot nogle år siden var særdeles foretrukne oplever nu en tilbagegang, mens nye lande trænger sig på.

Flytning til udlandet

Hvorfor flytter så mange til udlandet kan man spørge sig selv? Det hænger sikkert sammen med om man er erhvervsaktiv eller pensionist? Søger man et godt job, behageligt klima, lav skat eller et blot et eventyr? For velhavende personer var for eksempel en flytning til Spanien og Frankrig i mange år en meget lukrativ forretning. Det var her muligt at opnå lav skat på pensionsmidler fra Danmark samt opnå gunstige beskatning af selskabsmidler. Disse metoder blev lukket i 2008/2009 efter Danmark opsagde dobbeltbeskatningsaftalerne med disse lande.

Udvandringen fra Danmark blev i en kort periode sat tilbage da mange personer følte en økonomisk usikkerhed igennem den danske regerings agressive skattepolitik. I kølvandet på den ændrede skattepolitik rykkede andre lande frem på udflytternes hitliste.

Ser man på antal udflyttere i vesteuropa så er de lande med de fleste danske invandere:

1. Sverige (5.242) ↓
2. Tyskland (3.276) ↑
3. Norge (2.937) ↑
4. Polen (2.849)  ↑
5. England (2.499) ↓

Ser man på de største prcentmæssige fremgang i de vesteuropæiske lande er listen dog en anden:

1. Bulgarien (+65%)
2. Rumænien (+58%)
3. Ungarn (+33%)
4. Italien (+33%)
5. Polen (+33%)

Matterhorn Schweiz

For Schweiz gælder en stigning i antal danske indvandere med 8% pr. år. Dette skyldes sikkert to forhold.

For det første er arbejdsløsheden i Schweiz særdeles lav i forhold til andre lande i EU, hvilket i relation til Schengen samarbejde betyder at det blevet nemt for EU borgere at flytte til Schweiz for at arbejde.

Det andet forhold er sikkert et skattemæssigt. For personer med formue kan Schweiz være økonomisk interessant idet man i europæiske sammenhænge har særdeles lav skat på selskabsmidler, arv og formue.

/Jan Bo Larsen

Hvis man skal flytte til udlandet, skal man huske før afrejsen at anmelde flytning til folkeregisteret i den kommune, hvor man er tilmeldt. Enhver der flytter til udlandet skal registreres som udrejst i CPR.

Anmeldelsesfrist

Der findes en frist på fem dage efter flytnngen, hvor man skal anmelde flytning til folkeregisteret. I specielle tilfælde kan man risikere at få en bøde hvis man ikke anmelder flytning.

Hjemme i weekender og ferier

Hvis man på grund af arbejde opholder sig mere end seks måneder i udlandet, men tilbringer hovedparten af weekender, fridage og ferier i en bopæl i Danmark, har man også ret til at forblive registreret her i Danmark. Samme regel gælder for eventuel ægtefælle/samlever og børn, hvis de er fulgt med til udlandet.

Flytning i Schweiz

Hvis man skifter adresse i udlandet har man ret, men ikke pligt, til at få den nye udlandsadresse registreret i det danske folkeregister. Det er dog nødvendigt at give besked om adresseændringen til Borgerservice i fraflytningskommunen i Danmark.

Sygesikring

Flytter man til udlandet for at arbejde og dermed ikke længere har adresse i Danmark, er man ikke tilknyttet folkeregisteret. Det betyder at den sociale sikring i Danmark ophører, og man skal aflevere sit gule sundhedskort til kommunen. Ligeså er man ikke socialt sikret under eksempelvis ferieophold i Danmark. 

Nogle lande har man et skattefinansieret system som det danske, mens andre landes sociale sikring som i Schweiz bygger på et forsikringsprincip, som man selv skal købe sig til. 

Huskelisten ved flytning fra Danmark

1. Anmelde flytning til folkeregisteret i fraflytningskommunen
2. Undersøge skatteforhold til Danmark – ophører skattepligten til Danmark eller ej? Det anbefales at kontakte en international skattejurist.
3. Det offentlige sygesikring kun dækker i forbindelse med ferie og studierejse – derfor skal man undersøge hos fraflytningskommunen, om du eventuelt kan få en EU-blanket med
4. Det er ikke er alle lande, Danmark har indgået aftale med om social sikring, så man skal sørge for, at være socialt sikret i Schweiz, hvis man rejser dertil for at arbejde.

/Jan Bo Larsen

Der findes i Schweiz fire sproggrupper tysk (64%), fransk (20%), italiensk (7%) og rætoromansk (1%). Hoved sproget er tysk og i 2/3 at landet vil man møde tysk-schweizernes eget sprog schwyzer-dütsch som er en tysk dialekt. Det stammer fra middelaldertysk og er forskelligt fra egn til egn og kanton til kanton. Schweizer tysk er et fonetisk sprog (talesprog) og der findes ingen retstavning og man kan skrive det som man hører det. Det kan i begyndelsen være svært at forstå, men alle tysk-schweizere taler også højtysk.

Af den samlede befolkning, inkl. udlændinge, bor knapt 70 % i den tysktalende del (det centrale, nord- og nordøstlige Schweiz), knapt 20 % i det vestlige, fransktalende område, 8 % i den italiensktalende kanton Tessin og knapt 2 % i den sydøstlige rætoromanske del. 

Når man henvender sig til en schweizer (i den tysktalende del) taler de normalt omgående højtysk til en, når de mærker, at man ikke er schweizer. I praksis er det dog lidt anderledes, fordi man skal vænne dig til at sige “auf Hochdeutsch bitte”, fordi folk af og til ubevidst glemmer at tale højtysk.

Udtalelse af schweizertysk

Som udgangspunkt følger schweizertysk den almindelige tyske udtale og man kommer langt ved at følge denne. Imidlertid har schweizerne en tendens til at gøre vokalerne lange. Det betyder at et “a” ofte udtales som “aa” og nærmest lyder som et svensk a. Et almindeligt ord som gehen bliver til gaa- udtalt ga-a, raathuus bliver til ra-at-hyes. Intentionen er, at man ved den midterste del af ordet sænker stemmen for at lade den stige til sidst. Ofte vil man høre, at der bliver sat to forskellige vokallyde sammen for eksempel Brötli (Brötschen) udtales brø-öt-li med det “gammeldanske” ö(øh) i midten. Regler for hvordan og hvorledes de sammensættes er svære at give, da det lokale præg- dialekten indenfor dialekten afgør dette. Vokalen “y” bliver normalt til “i” som for eksempel Zyt (Zeit), der udtales zit.

Bogstavet “e” udtales som regel som “a” for eksempel i Ragge (Regen) Pflaggeheym (Pflegeheim). Særlig kan bemærkes, at endelsen på tyske verber i infinitiv en bliver til enten “a” eller “u”. Endelsen “a” er særlig fremherskende i Nordschweiz mens “u” anvendes i Sydschweiz.

Konsonanter udtales også lidt anderledes. Særlig bemærkes at “k” bliver til “ch” der udtales med udpræget halslyd tæt op af den hollandske hr-lyd for “g”. Således i f.eks. Chäs (Käse) udtalt hræs. Berømt/berygtet er de små ostetærter Käsekuchen der bliver til Chäschüchli udtalt i retning af hræeshryhrli det er noget man normalt køber i selvbetjeningsbutikker! “g” udtales selv efter danske forhold hårdt ofte med stød. Det høres meget ofte, da førnutid indledes med et enkelt g altså ikke de tyske ge-. Således i gsi = gewesen, ggaa = gegangen.Ggaa bruges af åbenlyse grunde ikke meget, men erstattes med en version af laufen = gläufu.

Spændende er forskellene mellem schweizertysk og højtysk også. Man sætter li efter en masse ting for at udtrykke, de er små, i stedet for det tyske chen. Også er der lige ordet, der slår knuder på din tunge: “Kuhichrästli” køkkenskab, er som vores rødgrød med fløde for alle udlændinge.

I Schweiz siger man i øvrigt grüezi for hej eller goddag, og det franskklingende ciao eller adieu for farvel.

/Jan Bo Larsen

Noget af det mange tilflytter finder kompliceret er det nye liv i Schweiz. Har man fået et nyt job findes der naturligvis mange nye og spændende kolleger men er man flyttet fra til landet som pensionist eller hjemmegående kan det være svært at opbygge et godt netværk.

En stor fejl som mange begår, er at være inaktiv og passiv. I udlandet kommer intet af sig selv det kræver hårdt arbejde at finde nye venner hvad enten det er på jobbet eller privat. Der findes ingen brugsanvisning for, hvordan man integreres bedst, hurtigt og uden omkostninger.

Nedenfor findes har vi anført en række muligheder som kan være starten til at lære nye mennesker at kende under fremmede himmelstrøg.

Sproget

Det er vigtigt at man forsøger at tale på det sprog som de nye kolleger forstår. Det være sig tysk, fransk, engelsk eller måske italiensk. Kan man kun dansk når man flytter til Schweiz anbefales det at besøge sprogkurser for eksempel den prisbillig migros klubskole www.klubschule.ch

Dyr

Har man for eksempel hund eller hest er det også en mulighed for at komme i kontakt med andre ligestillede i for eksempel www.horses.ch eller www.hund.ch

Sport

Er man en aktiv person kan det være en fantastisk fællesnævner, hvis man dyrker sport i en klub. Her finder man andre med samme interesser det være sig fodbold, badminton, håndbold, løb, svømning m.m. Husk dog det tager tid og kontakter opstår ikke af sig selv man skal være opsøgende i sin adfærd også i sportsklubben. Se eventuel hvor der findes sportskonkurrencer under www.datasport.ch

Arbejdet

På mange store arbejdspladser findes der forskellige aktiviteter. Det spænder vidt lige fra literatur klub, skiløb, minigolf, tennis, vinsmagning og cykling. Undersøg hvad din arbejdsplads tilbyder og deltag i de fælles arrangementer.

Netværk

Hvis man bor i Geneve, Lausanne eller i omegnen og stadig er erhvervsaktiv så kan et medlemskab i Danske Erhvervsnetværk sikkert betale sig.

Netværket blev etableret i 2002 for at danne en koncentration af kompetencer som alle danske erhvervsaktive kan benytte. Målsætningen er at afholde 4-6 årlige sammenkomster og arrangementer. Indholdet er baseret på gruppens medlemmer, deres kompetencer og mulighed for at bidrage med ideer til præsentationer og virksomhedsbesøg samt andre relevante arrangementer. Der er tillige fokus på social networking, som en naturlig del af aktiviteterne, til at opbygge relationer af såvel faglig som privat karakter. Læs mere på: www.dkbiznet.ch/

Sociale klubber

Der findes i Schweiz en lang række af klubber og foreninger, hvor man kan lære andre danskere at kende. Hos de fleste klubber gælder det om at fremme sammenholdet blandt danskere, der er bosiddende i regionen samt udvide og vedligeholde kendskabet til Danmark. De fleste klubber har et omfattende program med aktiviteter for enhver interesse og alder. Prøv at undersøg mulighederne i din region eller læs mere hos paraplyorganisationen “Nordisk Club Schweiz”.

/Jan Bo Larsen

Schweiz har indgået aftale med EU/EØS-landene om en gradvis afskaffelse af arbejdstilladelse. Indtil 01.07.2007 har det dog stadig været et krav at den schweiziske arbejdsgiver skal søge arbejds- og opholdsbevis for sine udenlandske medarbejdere. Arbejdstilladelsen er dog ikke længere kun gyldig hos den arbejdsgiver man er ansat hos, det vil sige det er nu muligt at skifte job inden for den på beviset angivne arbejdsperiode.

Ændringerne betyder, at arbejdssøgende frit kan tage til Schweiz og søge arbejde. Vær dog opmærksom på, at man ikke er syge- og arbejdsløshedsforsikret (det vil sige du principielt arbejder sort) før din arbejdsgiver har skaffet en opholds- og arbejdstilladelsen på baggrund af en skriftlig kontrakt. Begynd derfor ikke at arbejde, før du har fået din opholds- og arbejdstilladelse på plads.

Opholds- og arbejdstilladelse

I dag skal alle der opholder sig mere end tre måneder i Schweiz have en opholds- og/eller arbejdstilladelse. Ansøgningen sker normalt gennem arbejdsgiveren og selve bevillingen bliver udstedt af det kantonale Migrationsamt.

Der skelnes mellem forskellige bevillinger alt efter om man er stagiaires, grænsegænger, asylsøgende, flygtning, EU borger, etc. de mest anvendte er dog:

• Aufenthaltsbewilligung B: Bliver tildelt personer der ønsker at arbejde og/eller opholde sig i landet. Den bliver udstedt til alle ansøgere indenfor EU når arbejdsgiveren indsender en arbejdskontrakt med en løbetid på 12 måneder eller mere. Bevillingen har en løbetid på maksimalt fem år og der er ingen begrænsninger med hensyn til arbejdet eller valg af bopæl.
•  Niederlassungsbewilligung C: Udstedes for bestandigt efter et uafbrudt ophold på fem år i Schweiz. Der er ingen betingelser koblet på udstedelsen.

De seneste bilaterale aftaler imellem EU, EFTA og CH indebærer en hurtigere papirgang ved ansøgning om ophold og arbejde. På trods af aftalen findes der dog stadig et kvote system for, hvor mange udlændinge der kan rejse til Schweiz. Landet har dog indført en liberalisering og hvis alt går efter planen skal der være 100% fri bevægelighed for personer fra 01. juni 2014. Læs mere her: www.bfm.admin.ch/content/bfm/de/home/themen/fza_schweiz-eu-efta.html

Ankomst til Schweiz

Har din arbejdsgiver ikke ansøgt om opholds- arbejdstilladelse skal man melde indrejse til Schweiz senest 8 dage efter ankomsten. Dette gøres på kommunekontoret og man skal medbringe:

• Pas
• Bevis på sygesikring
• Pasfoto
• Fødselsattest og vielsesattest
• Arbejdskontrakt
• Kopi af lejekontrakt eller andet for bopæl i Schweiz

Kommunekontoret vil herefter sende dine papirer videre til et centralt kontor i dit Kanton.

Selvstændig i Schweiz

Som EU borger, har man teoretisk set ret til at flytte til Schweiz og begynde sin egen virksomhed. Man skal dog have en lokal arbejdsbevilling på plads inden man kan begynde.

Nyt job i Schweiz

Hvis man efter sit 3 måneders ophold i Schweiz begynder at søge job og det viser sig at søgningen tager længere tid end beregnet skal man søge om opholdstilladelse indtil man har fundet jobbet (normalt nye 3 måneder).

Ikke aktive personer (pensionister og studerende) i Schweiz

Igennem kontakten til den lokale kommune/kanton modtager man efter ansøgning alle nødvendige informationer og bevillinger. Opholdstilladelsen er gyldig i hele Schweiz man skal dog oplyse kommunen, hvis man flytter. Der er afslutningsvis to betingelser der skal være opfyldt for at få en opholdstilladelse:

• Man skal besidde finansielle midler til at kunne forsørge sig selv og sin familie
• Man skal have oprettet en sygeforsikring, klik her for tilbud

For studerende gælder endvidere at man skal forklare grunden til at man ønsker studierne gennemført i Schweiz samt at man er tilmeldt en skole eller læreanstalt i sit hjemland.