Alpelandet.dk

Archive for the ‘Erhverslivet i Schweiz’ Category

I Schweiz findes generelt en lav arbejdsløshed. Den finansielle afmatning har dog i de seneste år præcis som i Danmark sat sine spor i erhvervslivet.  Nedskæringer, effektivisering og outsourcing kombineret med en stærk schweizerfrank har gjort flere personer arbejdsløse i Schweiz.

Arbejdsløshedsforsikring i Schweiz
Skulle man blive ramt af arbejdsløshed er „sikkerhedsnettet“  anderledes end i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at arbejdsløshedsforsikringen (ALV) er obligatorisk i Schweiz. Bidragene til forsikringen afregnes automatisk af arbejdsgiveren og deles 50/50 mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Bidragene er således en del af den første søjles sociale omkostninger og udgør cirka 2,2% af den AHV registrerede løn.

Fritaget for den obligatoriske arbejdsløshedsforsikring i Schweiz er som hovedregel:

-       Bestemte personer indenfor landbruget

-       Mænd og kvinder som har nået den offentlige pensionsalder

For at man kan komme i betragtning til arbejdsløshedsdagpenge skal man endvidere opfylde følgende forhold:

-       Være arbejdsløs

-       Være omfattet af en finansiel målbar arbejdsløshed

-       Være bosiddende i Schweiz

-       Ikke have nået den officielle pensionsalder

-       Have arbejdet minimum 12 måneder

-       Være til rådighed for arbejdsmarkedet

Arbejdsløshedsdagpenge i Schweiz

Beløbet man får udbetalt kaldes arbejdsløshedsdagpenge eller blot dagpenge. Hvor meget der udbetales beregnes, ud fra AHV-lønnen (forsikrede løn) i de foregående 6 eller 12 måneder.

Hvor meget udbetales?

Ud fra en gennemsnitsberegning  beregnes dagpengene og den forsikrede løn kan maksimalt udgøre CHF 10.500 pr. måned. Der bliver herefter udbetalt 70% af den forsikrede løn i højest 24 måneder. 80% af den forsikrede løn kan udbetales hvis den arbejdsløse har hjemmeboende børn under 25 år. Efter arbejdsløshedsdagpenge kan man ansøge om kontanthjælp såfremt man ikke har fundet et nyt job.

Eksempel 1:

En person der afskediges med en løn på CHF 150.000 p.a. kan maksimalt modtage 126.000 (maksimum) x 70% = 88.200 om året i to år.

Eksempel 2:

En person der afskediges med en løn på CHF 75.000 p.a. kan maksimalt modtage 75.000 x 70% = 52.500 om året i to år.

Venteperiode ved arbejdsløshed i Schweiz

Udbetaling af dagpengene sker efter en karrenstid. Karrenstiden er afhængig af den forsikrede løn og udgør normalt 5 – 20 dage efter fratrædelsen.

Husk på såfremt man ikke melder sig arbejdsløs senest dagen efter man er fratrådt reduceres udbetalings længden.

I Schweiz har man i perioden 2004 – 2007 haft en særdeles lang og stærk vækst (gennemsnitlig 3% p.a.) præcis som i begyndelsen af 1980erne. I 2008 og 2009 kunne man registrere en stagnation der dog ikke blev så kraftig som i mange andre europæiske lande. For året 2010 var den økonomiske vækst 2,7% ifølge SECO og denne positive udvikling mener myndighederne fortsætter i 2011/2012.

Prognosen for 2011 er en vækst i BNP på 1,5% og en arbejdsløshed på kun 3,4%.

KMU i Schweiz

Rygraden i det schweiziske erhvervsliv er de mindre firmaer kaldet KMU – Kleine und mittlere Unternehmen. Disse udgør hele 99% af alle schweiziske virksomheder. De beskæftiger over 2 millioner personer eller over 2/3 af alle erhvervsaktive i Schweiz.

Aktieselskab i Schweiz

Grunden til de mange KMUer ligger sikkert i den milde dobbelbeskatning af dividender og den gunstige beskatning af kursgevinster samt den enkle process omkring stiftelse af selskaber som GmbH og AG.

Et aktieselskab eller anpartsselskab behøver blot:

• En stifter
• En aktionær eller anpartshaver
• En bestyrelse, hvoraf en person skal have bopæl i Schweiz
• En postadresse og direktør i Schweiz
• Indskudskapital på CHF 100.000 for et aktieselskab eller 20.000 for et ApS

Har du brug for hjælp til stiftelse af et selskab i Schweiz så kontakt gerne Jan Bo Larsen.

Ure er ved siden af chokolade kendetegn for erhvervslivet i Schweiz, hvem kender ikke Breitling, Ebel, G. Perregaux, Longines, Minerva, Omega, Patek Philippe, Rolex, Zenith, Swatch for blot at nævnte nogle af de mest kendte.

Calvin og urene

Historien om urene stammer helt tilbage fra Calvin, hvor det var forbudt at bære smykker men brugen af ure var accepteret idet de ansås for nyttige. Erfarende guldsmede og juvelere udnyttede disse omstændigheder og udviklede urindustrien til det den er i dag. Urene ses i dag ofte som værdifulde kunstgenstande end en almindelig brugsgenstand.

I forbindelsen med massakren af tusinde franske protestanter (Barthomolæus natten 1572) flygtede overlevende til omkringliggende lande. Det omfattede også den calvinistiske højborg Genf der pludselig blev hjemsted for flygtende Huguenotten. Således befandt sig pludselig mange urmager der medbragte en kostbar knowhow.

Urmager i det vestlige Schweiz

De fleste urmager befandt sig og befinder sig i øvrigt stadig i det vestlige Schweiz. Det gælder især områderne Genf, det nordlige Waadtland, Neuenburg (Neuchâtel), Biel, Berner Jura og Jura. Årsagen hertil er ikke mindst det geografiske nærliggende Frankrig og Genfs position som messe og handelscentrum. Under kraftig indflydelse fra de flygtede Huguenotten blev Genf i slutningen af det 16. århundrede til et vigtigt centrum for ureproduktion. I forbindelse med Huguenotternes søgen efter områder, hvor de kunne udøve deres erhverv og dyrke deres religion på deres modersmål opstod der også i Neuchatel et centrum for urindustrien.

I 1860 arbejde mere end en fjerdedel af indbyggerne i Neuchâtel, La-Chaux-de-Fonds og Le Locle indenfor urindustrien.

Urmagerens navn

Siden urindustriens opståelse har det været almindeligt at opkalde de producerede ure efter urmageren selv. Det er derfor naturligt at mange af de i dag eksisterende uremærker bærer familienavne som Blancpain, Frederic Piguet, Patek Philippe, Ulysse Nardin, Breitling, Vacheron & Constantin, samt Piaget. Disse urproducenter har igennem deres præcise teknologi og omfattende håndværkskunst opnået international anerkendelse og har præget det schweiziske omdømme til det, det er i dag.

I Schweiz findes der et utal af urmuseer og det vil være for omfattende at nævne alle her på denne side. Det er dog muligt at finde værdifuld information ved at klikke her. Andre relevante informationer til dette tema findes på det schweiziske forbund for urindustrien.

/Jan Bo Larsen

På trods af Schweiz er et bjergland beliggende midt i Europa med en næsten ingen naturlige råstoffer hører det til et af verdens vigtigste industrinationer. Præcis som i mange andre industrilande betyder servicesektoren meget for landet. Denne sektor bidrager med mere end 60% af landets indtægter, hvilket primært skyldes den store bankindustri.

Arbejdsstyrken i Schweiz er fordelt med 69% i servicesektoren, 25% i forarbejdningsindustrien, 10% i energi- og byggesektoren samt 3% i fiskeri samt land- og skovbrug.

Schweiz hører indenfor finansindustrien til et af verdens vigtigste lande. Det skyldes ikke mindst den specielle schweiziske bankhemmelighed og professionel kapitalforvaltning. I dag bliver cirka 1/3 af verdens private penge forvaltet fra Schweiz.

Landbrug

Cirka 38% af jorden i Schweiz bliver dyrket af bønder. Denne begrænsede udnyttelse af jorden betyder at Schweiz knap dække sit eget fødevareforbrug. Det til trods bliver der importeret mange udlandske fødevarer, hvilket har medført at staten udbetaler store tilskud til landbruget. De fleste landbrug i Schweiz er mindre familielandbrug og stordrift er et sjælent syn.

Hovedprodukterne er sukkerroer, hvede, kartofler, æbler og vindruer. Hvor der findes gode klimatiske betingelser, det gælder især sydvendte bjergskråninger bliver der flittigt plantet vindruer. Et andet vigtigt landbrugsprodukt er mælk og produktionen af ost. Bestanden af nyttedyr begrænser sig til kvæg, grise og får.

Skovbrug og fiskeri

En stor del af landet er dækket af skov det er derfor ikke unaturligt at skovbrug spiller en vigtig rolle. Skovene i Schweiz lider dog også under forurening og skovdød præcis som i resten af verden. Træ fra de schweiziske skove bliver brugt til forarbejdning, brænde og papir.

Fiskeriet i Schweiz har kun lokal betydning og der findes kun enkelte erhvervsfiskere i landet. Fangsten udgør primært foreller der fanges i Genfer søen, Neuenburger søen, Bodenseen samt i forskellige floder.

Råstoffer

I Schweiz findes der næsten ingen råstoffer. Ved siden af salt og kalk til cementproduktion bliver alle råstoffer til det schweiziske erhvervsliv importeret.

Industri

Næsten en fjerdedel af alle erhvervsdygtige schweizere arbejder i forarbejdningsindustrien. Kendetegn for denne branche er høje produktionsomkostninger og stor eksport. De vigtigste industri grene er maskine fremstilling, pharma såvel som finmekanik og optik. Produktionen af ure er den industrigren med kraftigste eksport. Schweiz eksporterer hvert år 28 millioner ure.

Valuta og banker

Valutaen i Schweiz er schweizer frank – CHF. Der går 100 rappen til en frank. Den halvstatslige schweizeriske nationalbank er også stedet, hvor pengene bliver trykt. Banken er eget af kantonerne banker m.m. Die schweiziske banker bliver på grund af landets politiske og valutariske stabilitet regnet for en sikker havn hos mange internationale investorer. Det private bankvæsen er en hovedindtægskilde for landet og det vigtigste finansielle centrum er Zürich efterfulgt af Genf.

Udenrigshandel

De største import artikler i Schweiz er maskiner, biler og kemikalier. På eksport siden er det også maskiner, pharma, kemiske produkter og ure. De vigtigste samhandelspartnere for Schweiz er Tyskland, Frankrig, Italien, England, USA og Japan.

Infrastruktur

I Schweiz er jernbanen elektrificeret og udgør 5200 km. og 57% af jernbanenettet er statsligt eget. På grund af den centrale beliggenhed spiller Schweiz en vigtig rolle som transit land for mellem-, vest- og sydeuropa.

Vejnettet er nu udbygget til over 71.000 km. hvoraf 1.500 km. er motorvej. Transporten af gods finder også sted på Rhinen eller med fly fra lufthavnene Zürich-Kloten, Genf-Cointrin eller Basel-Mülhausen.

Energi

Der findes i Schweiz et fantastisk potentiale med vandkraft. Denne er også godt udnyttet og hele 60% af den schweiziske elektricitet stammer fra vandet. Derudover bliver 35% af energien fremstillet igennem fem forskellige kraftværker i landet.