Archive for the ‘Arv og testamente i Schweiz’ Category

Arveskat i Schweiz

Arveskat i Schweiz er et kantonalt anliggende og ikke et statssanliggende som i Danmark. I Schweiz opkræves der arveskat i 25 af de 26 kantoner. Den eneste kanton som ikke opkræver arveskat er kanton Schwyz. De kantonale regler omkring arveskat forskellige og der findes ikke to kantoner med samme skattesats.

Arveafgift i Schweiz

I Danmark kaldes arveskat for boafgift eller arveafgift meningen er den samme. Der er tale om en skat man skal betale når man arver. I Schweiz betaler man til kantonen i Danmark betaler man til staten. Størrelsen af skatten afhænger af, i hvilken arveklasse man befinder sig i forhold til arveladeren.

Samlever i Schweiz

I stort set alle kantoner betaler ægtefæller ikke arveskat når de arver fra hinanden. Derimod er situationen for ikke gifte langt mere kompliceret. I kanton Basel-Land betaler papirløse samlevere op til 49,5% og kanton Zürich op til 36% arveskat.

Beregningen af arveskatten i Schweiz er i de fleste kantoner progressiv men der findes også faste procenter. Faste procenter er udbredt i kantonerne Graubünden og Solothurn. Husk endvidere, at iagtage bundfradragene som i de fleste kantoner er forskellige. Eksempel på arveskat i Zürich og Danmark (bundfradrag er ikke medtaget):

Ægtefæller Børn, børnebørn, oldebørn Samlever
Danmark 0% 15% 15%
Zürich 0% 0% 12 – 36%

Fremtid

Det er muligt, at der fra 2015 sker ændringer af den schweiziske arvelov. En række politiske partier i Schweiz forsøger i øjeblikket at samle flertal til en forhøjelse af arveskatten til 20% med et bundfradrag på CHF 2 mio. Ændringen omfatter alle arveklasser med undtagelse af ægtefæller.

Testamente i Schweiz

 

Med et testamente er det muligt at bestemme, hvordan ens bo skal deles når man er afgået ved døden. Det er således muligt at give mere til for eksempel ægtefælle, børn eller samlever m.fl. Husk dog en tvangsarving kan man ikke slette eller reducere til en andel der er mindre end den fra loven fastsatte minimumsandel. Et testamente kan dog løbende ændres såfremt der er behov herfor.

Deponering af testamente i Schweiz

I Schweiz kan et testamente laves på to måder. Den ene måde er hos tinglysningen den anden er et såkaldt privat testamente. For begge testamenter gælder at de skal være håndskrevne, dateret og underskrevet. Når testamentet er udfærdiget anbefales, at det deponeres enten hos tinglysningen, banken, advokaten eller lignende. Her ser du hvordan tvangsarvinger arver samt hvor meget man maksimalt kan testamentere.

Arv i Schweiz

Hvilke regler gælder såfremt man som bosiddende i Schweiz afgår ved døden? Det er der mange udlændinge der glemmer at undersøge, hvilket kan give store økonomiske problemer for den efterladte familie.

Dødsfald i Schweiz

Når man som dansk statsborger bor og dør i Schweiz er hovedreglen at hele ens formue indgår i arvemassen i henhold til de schweiziske arveregler. Arvemassen tilfalder i første omgang arvingerne som har mulighed for at disponere over midlerne såfremt de danner et arvesammenhold (Erbengemeinschaft). For at kunne identificere, hvem der arver hvad skal der dog laves en afregning kaldet „güterrechtliche Abrechnung“. Her gælder det om, at identificere de tre typer af formue:

  1. Hustruens formue
  2. Mandens formue
  3. Fælles formue

Hvor meget arver man?

Der findes i Schweiz præcis som som i Danmark tvangsarvinger. Tvangsarvinger er arvinger der altid arver for eksempel ægtefælle eller børn. Har man ikke oprettet et testamente eller en arveaftale bestemmer loven, hvem der arver. Det vil sige personer der er tæt beslægtet med afdøde arver mest. Opdeling af slægtninge er i Schweiz defineret i arveklasser:

1.) Børn, børnebørn, oldebørn

2.) Forældre, søskende og deres børn

3.) Bedsteforældre og deres børn, det vil sige tanter, onkler, kussiner og fætre

Hvis afdøde ikke har udarbejdet testamente eller arveaftale bestemmer loven hvor meget manden eller hustruen arver. Har man børn, så tilfalder ægtefællen halvdelen. Den øvrige halvdel deles mellem børnene. Findes der ingen børn men derimod arvinger i anden arveklasse (forældre, søskende og deres børn) så arver ægtefællen ¾ mens resten tilfalder arvinger i anden arveklasse.

Udlændinge i Schweiz

Hvis vi som danskere ønsker, at vores arv skal behandles under danske regler er det i øvrigt muligt, hvis man har bestemt dette igennem et schweizisk testamente. Har man modsat ikke lavet et testamente bliver boet opgjort efter schweiziske regler. Husk på at der i Schweiz ikke findes begreb som „uskiftet bo“ som vi kender det fra Danmark. Hvis du vil vide mere herom er du velkommen til at kontakte os.

  • Grækerne vælter sig i nødhjælpspenge
    10,8 mio. grækere har samlet modtaget 340.000 mio. euro i enten direkte økonomisk nødhjælp eller i form af gældsnedskrivninger. Samlet har hver eneste græker, fra spæd til olding, derm ... […]
  • Tivoli får bøde for fusk med statstilskud
    Tivoli skal betale 100.000 kroner i bøde for at have presset medarbejderne til at fuske med statslige uddannelsespenge såkaldte AMU-midler. Det skriver Fagbladet 3F. Sag ... […]
  • Små rentefald trods positive industri-tal
    De danske obligationsrenter falder en smule onsdag middag på trods af et sæt tal for den europæiske industriproduktion, der var noget bedre end ventet samt tal fra de kinesiske indkøbschefer, der bød ... […]
  • Eurozonens industriordrer slår alle forventninger
    Antallet af nye industriordrer i eurozonen steg i december med 1,9 pct. i sæsonkorrigerede tal på månedsbasis. Ikke sæsonkorrigeret og på årsbasis faldt industriordrerne med 1,7 pct. i ... […]
  • Karen Frøsig i Børsen tv kl. 11.50
    Sydbanks direktør, Karen Frøsig, kommenterer bankens årsregnskab på direkte web-tv hos Børsen kl. 11.50. ... […]