Pensionsopsparing i Schweiz
De personer der som pensionister kun har AHV (folkepension fra Schweiz) og BVG (firmapension fra Schweiz), kan næppe beholde deres levestandard i fremtiden. Heldigvis har man i Schweiz en ekstra trumf nemlig den Schweiziske søjle 3a. En 3a betegnes som den private schweiziske kapitalpension og indbetalingerne er grundlæggende bundet til man skal på pension. Pensionsopsparingen giver dog tre store skattefordele foruden at forbedre den økonomiske levestandard
Skattefordele i Schweiz
- Indbetalinger på en søjle 3a kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst og på grund af den høje skatteprogression giver det store skattefordele i blandt andet marginalskatten.
- Opsparingen og gevinster på pensionsopsparingen er fritaget for beskatning i løbetiden.
- Ved udbetaling betales indkomstskat. Skatteberegningen laves separat fra den øvrige indkomst og til en særdeles lav sats.
Fordelene med en pensionsopsparing i Schweiz stiger i takt med lønnen. Har man således en høj løn opfordres til at starte en søjle 3a for ikke mindst, at nyde godt af skattefordelene.
Præcis som i Danmark findes der to udbydere af kapitalpensionen. Det er bankerne og forsikringsselskaberne. Hvad der er bedst, afhænger af individuelle forhold som risikovillighed, sikkerhed og ikke mindst ønsker til fremtiden. De tre mest anvendte løsninger er:
- En almindelig 3a konto som bliver forrentet med en varibel rente der ligger lidt over en almindelig opsparingskonto.
- En 3a police med garanteret rente og kapitalgaranti desuden mulighed for præmiefritagelse, dækninger ved uarbejdsdygtighed samt dødsfald.
- En 3a police med investeringsforeninger (unit link). Opsparing bliver investeret i investeringsforeninger og der kan vælges både med og uden kapitalgarati.
Hvis man ønsker at opløse sin søjle 3a før pensionering kan det som hovedregel kun ske, hvis en af følgende forhold er til stede:
- Flytning fra Schweiz
- Køb af fast ejendom i Schweiz
- Opstart af selvstændig virksomhed i Schweiz
- Varig uarbejdsdygtighed
Kontakt os gerne, hvis du vil have et tilbud på en pensionsopsparing i Schweiz.